Botanikken hitter


En af årets store boligtrends er at invitere botanikken indenfor.

Fyld du bare alle vindueskarme op med krukker og vaser i forskellige størrelser og farver, tag en tur til din lokale blomsterhandler og slå dig løs i alle de smukke blomster og planter. Der er ingen regler, slip fantasien løs, men personligt vil vi anbefale dig at vælge udfra en afstemt farveskala, det vil skabe en afslappende atmosfære og ro for øjet.

Tag også gulvet i brug, kombiner store og små planter, gerne i forskellige krukker. Du vil nu ganske fint og uden den helt store udgift kunne skabe dig dit eget lille orangeri i hjørnet af stuen. Stil et par stole eller en sofa - tilsæt et lille bord af træ, pynt med glasvaser fyldt med vand, hvor planterne er sirligt gjort rent for jord og til sidst en flot lampe eller to lavet i træ hængt i forskellige højder, hvilket vil sætte prikken over i’et.

Er du nu mere modig og ønsker endnu mere i de grønne nuancer, så er der en anden skøn måde at invitere botanikken indenfor - mal en af væggene i din stue grøn eller en knap så kontrastfuld farven som lys mintgrøn. Og kan du bare stadig ikke få nok af den grønne trend og har lyst til endnu mere - så gå ned til den lokale farvehandler og få hjælp til at finde grønne nuancer helt fra den dybe skovgrønne til den smukke lyse vårgrønne, som du kan kombinere fra rum til rum.

Herefter kan du understrege stilen ved at lave en billedvæg med mange botaniske billeder. Resultatet bliver super pænt og er helt i takt med tidens trend. Pynt med grønne og gule puder, og endnu bedre, vælg en grøn/blå sofa, så er du gået all in hvor du mikser det hotte grønne med enkelte elementer af træ og det evigt klædelige hvide.

Man siger jo, at forandring fryder, og vi hos Møblér er helt enige. Så elsker du også forandring i dit hjem er her en masse ideer til at komme igang. Du ønskes god fornøjelse med at invitere botanikken indenfor.

God fornøjelse!