Morsø former sig efter tiden

Umiddelbart har gravkors, staldvinduer og en supermoderne pizzaovn til terrassen måske ikke så meget til fælles. Men det har de nu alligevel – når det er Morsø, der står bag.

Morsø Jernstøberi har eksisteret i over 160 år, og altid har det været støbejern, der har udgjort virksomhedens glødende hjerte. Jernstøber N. A. Christensen startede i 1853 et lille jernstøberi med produktion af støbejernskors til grave, staldvinduer m.v. i Nykøbing Mors, men ret hurtigt blev det gryder, pander, komfurer og ikke mindst kakkelovne, der blev produceret, og som gennem årene formede det varemærke, der i dag er kendt af næsten alle voksne danskere. Morsø har gennem tiderne sat nye standarder inden for forskellige produktområder, og Morsø skabte dermed et brand, længe før begrebet blev opfundet.

Dette brand er i Danmark og i de 37 lande verden over, der i dag indgår i Morsøs eksportmarked, uløseligt forbundet med et produktsortiment, der teknologisk og designmæssigt hører til verdens bedste. Også hvad angår miljøvenlighed er Morsø i den absolutte førerposition. Den teknologiske og designmæssige udvikling af virksomhedens produkter viser, at Morsø har forstået at kombinere det gamle, oprindelige materiale – støbejernet – med de nyeste elementer i tiden, når det gælder smag, tendenser og behov.

 

Outdoor Living

Og netop dén styrke viser Morsø fortsat i Morsøs nyeste produktlinje ”Outdoor-Living”, der i den grad har innovation, design og kvalitet som det bærende kendetegn.

I Outdoor-produktlinjen har ude- og pizzaovnen ”Morsø Forno” markeret sig specielt, tæt flankeret af en række andre, spændende produkter til sommerens liv på terrassen.

Morsø Forno er designet af Klaus Rath og naturligvis formgivet i klassisk støbejern, der tåler det danske vejr året rundt, også om vinteren. Ovnen er straks ved lanceringen blevet en stor succes i flere lande og har blandt andet vundet den tyske designpris Interior Innovation Award.

Outdoor Living-serien indeholder blandt meget andet også ”Morsø Grill Forno”, en kuglegrill i støbejern til både kul og træ, ”Morsø Kamino”, en smuk udepejs, den prisvindende grill-klassiker ”Morsø Grill ’71”,  ”Morsø Ignis”, et transportabelt bålfad  og ”Morsø Grill Cocotte”, en støbejernsgryde med indbygget grillpande i låget.

Se vores videoer her:

Præsentation af Morsø Grill Forno

Sådan tænder du op i Morsø Forno Garden

Sådan laver du laks i Morsø Forno Garden

Sådan laver du hummer i din Morsø Forno Garden

Sådan laver du lam i din Morsø Grill Forno

Sådan varmrøger du i din Morsø Forno Garden

Sådan laver du tærter i din Morsø Forno Garden

Sådan laver du pizza i din Morsø Forno Garden