0
Din indkøbskurv

Opdaterer kurv

stk. a

-
+

Tilkøb:

stk. a

Din kurv i alt (ex. fragt)

Handel videre

Gå til kurven
Dankort VISA VISA Elektron American express Santander Mobilepay

Test af dyner - dyner til alles behov og ønsker

15. april 2024

Til den rette seng hører den rette dyne til. En god dyne, der passer til netop dine behov er yderst vigtigt for, at du kan få en god nattesøvn og være udhvilet dagen efter. Hvis du er indehaveren af en for varm dyne, kender du formentlig til hedeturene om natten eller om morgenen. Har du samtidig en let dyne om vinteren, vil du hurtigt fortryde valget og få kuldechok gentagne gange under søvnen. Hermed gælder det om at finde den helt rette dyne, så du kan sove behageligt og være frisk om morgenen. Denne dyne test vil hjælpe dig med at finde den bedste dyne til dine behov og ønsker. Testen byder først på en række gode og relevante informationer omkring de forskellige dyner, der findes på markedet. Herefter kommer selve testen af Møblérs kvalitetsdyner, hvor du bestemt vil kunne finde en vinder, så nattesøvnen kan reddes. Sæt dig godt til rette og glæd dig til at finde din kommende yndlingsdyne.

Forskellige typer indhold

For at du kan sove behageligt om natten, er det vigtigt, at du sørger for at finde en dyne med den type af indhold, som passer til dine behov. Der findes to forskellige typer, når emnet omhandler dyners fyld. Disse to typer er naturfyld og fiberfyld. Hvilken type fyld, du har lyst til vælge, kommer helt an på smag og behag. 

Naturfyld 

Naturfyld består almindeligvis af dun og fjer, men andre materialer såsom silke, uld og bomuld kan ligeledes findes i dyner med naturfyld. Anskaffer du dig en dyne med naturfyld, kan du desuden glæde dig til en åndbar dyne med et materiale, som falder let omkring kroppen. Det naturlige fyld foretrækkes endvidere af mange grundet dens bløde fornemmelse mod huden samt dens gode evne til at forme sig om kroppen. Dunene sørger desuden for at suge fugt til sig for herefter at frigive det over dynen. Hermed får du en behagelig kropstemperatur under hele nattesøvnen.  

De fleste dyner med naturfyld består ligeledes oftest af gåsedun, gåsefjer, moskusdun, andedun eller edderdun. Idet fjer er billigere end dun, er det en god idé at anskaffe sig en dyne med dette indhold, hvis du ønsker at købe en billig dyne med naturfyld. I denne forbindelse skal du dog være opmærksom på, at en dyne med fyld af fjer er tungere end en dyne med fyld af dun. Ønsker du derfor på den anden side en lettere dyne, kan valget pege mod en dyne med dun. Du har dog også muligheden for at vælge en dyne med en blanding af dun og fjer, så du både kan føle dig tilpas varm og samtidig have en passende tyngde. Det er muligt at se blandingsforholdet af fyldet på din kommende dyne, så du kan finde den dyne, som passer til dine ønsker. Står der for eksempel 70% dun i beskrivelsen af dynens indhold, består de resterende 30% af fjer. 

Hvis du ikke har lyst til at byde en dyne med fjer eller dun velkommen, er silkedynen ligeledes en mulighed. Disse dyner er tyndere end de ovennævnte, men er lige så gode til at bevare kropsvarmen. En silkedyne er endvidere temperaturregulerende, så du er i tørre og tempererede omgivelser under hele natten. Derudover er silke et antibakterielt og åndbart materiale, hvilket sikrer et både hygiejnisk og behageligt sovemiljø. 

Læs også: 7 tips til en bedre nattesøvn.
 

Ringsted dun - kvalitetsdyner hos møblér

Fiberfyld 

Er du en del af de 2-3% af den danske befolkning, som ikke kan tåle fjer og dun, har du heldigvis muligheden for at vælge en dyne med fiberfyld. Fiberfyldet er et syntetisk materiale og er et godt alternativ til naturfyldet, idet fyldet er fremstillet af polyesterfibre, som efterligner naturfyldets gode isoleringsegenskaber. 

Døjer du samtidig med hedeture og nattesved, kan en fiberdyne være et ganske fornuftigt valg. Fibrene i den syntetiske dyne leder nemlig effektivt fugten væk fra kroppen, så din nattesøvn ikke bliver forstyrret af en høj kropstemperatur. En dyne med fiberfyld kan ligeledes vaskes oftere end dyner med naturfyld. Vær dog opmærksom på, at dyner med fiberfyld er tungere end dyner med naturfyld. Er du på udkig efter en forholdsvis billig dyne, er fiberdynen dog et godt bud i forhold til dynen med naturfyld. 

Vedrørende de forskellige typer af fiberfyld kan mikrofiber og hulfiber blandt andet nævnes. Mikrofiber består af syntetiske polyesterfibre af den meget fine slags. Materialet føles ganske blødt og fint og bruges til at lave kvalitetsdyner, som både ligner og føles som de ovennævnte dyner af naturfyld. Dyner med mikrofiber er samtidig lettere end dyner, som har fjerfyld. Dog er mikrofiberdyner tungere end dyner med dunfyld. Dyner med mikrofiber kan ligeledes puttes i vaskemaskinen, så det praktiske også kan krydses af listen. Hermed henvender dynen sig desuden til folk med allergi. Hulfiber består på den anden side af hule fibre, som er betydeligt gode til at holde på varmen. Hulfiber er ligeledes tykkere og mere robust end mikrofiber. Derfor kan hulfiberdyner holde i flere år og er hermed et godt valg til dig, der ønsker at beholde den samme gode dyne i lang tid ad gangen. Har du samtidig allergi og er letpåvirkelig over for støvmider, er hulfiberen overfladebehandlet med anti-allergi midler, hvilket sikrer, at du sover godt om natten. Derudover har hulfiberen en attraktiv, lav pris og bruges ofte i billige dyner. Det er endvidere let at rengøre hulfiberdynen, idet den kan vaskes i vaskemaskinen. 

Dynens bæreevne 

Har du før været på udkig efter en passende dyne, er ordet bæreevne eventuelt blevet nævnt. Bæreevnen beskriver din dynes isoleringsevne. En dynes bæreevne giver dig samtidig en indikation på den mængde af luft, som findes i fyldet. Er der meget luft i fyldet, har dynen en dårlig isoleringsevne. Hermed vil dynen føles særdeles kold mod kroppen. Dyner kan ligeledes have en bæreevne på mellem to og 18. De lavere numre er indikationer for forholdsvis dårlige isoleringsevner, imens de højere numre byder på god isolering. En dynes bæreevne siger desuden noget omkring dynens kvalitet. Har en dyne for eksempel en høj bæreevne, er der oftest tale om en dyne med kvalitetsindhold af dun. På den anden side har dyner med lave bæreevner tit naturfyld bestående af dun eller fjer fra høns. Har du derfor lyst til at købe en dyne i en høj kvalitet, skal du kigge nærmere på dyner med høje bæreevner. Vær på udkig efter dyner med bæreevner på minimum 10, som ofte indeholder dun i en rigtig god kvalitet. 

Læs også om vores ZensiZone madrasser.

Dyner efter årstid – sommer- eller vinterdyne?

Selvom vi alle har forskellige søvnvaner og –mønstre, er der rigtig mange, der deler behovet for en god sommerdyne om sommeren og en dejlig vinterdyne om vinteren. Derfor er det også muligt at finde dyner, som er velegnet til begge sæsoner, så den rette kropstemperatur kan opnås.

Sommerdynen

I sommerperioden skal du helst vælge en let dyne, som er med til at holde dig sval under de varme sommeraftener. Dynen skal samtidig være luftig, så du ikke får en tung fornemmelse omkring kroppen. I forbindelse med købet er det derfor vigtigt, at du finder en sommerdyne med enten en lav fyldvægt, en lav bæreevne eller begge dele. Dynen skal ligeledes kunne lede sved, fugt og væske væk, så hedebølgerne ikke kan få ram på dig om natten. 

Vinterdynen 

Om vinteren gælder det på den anden side om at finde en dyne, som er varm, og som derfor kan sikre en optimal kropstemperatur på de kolde nætter. Tænk ligeledes over, at du formentlig bruger mere tid under dynen i vinterperioden grundet ønsket om at hygge under dynen med film og varm kakao. Under researchen af vinterdyner skal du ligeledes have dit sovemiljø in mente. Har du en nyere bolig, som er godt isoleret og med centralvarme, er der muligvis ikke behov for en dyne med en bæreevne på 16. Bor du omvendt i en gammel bolig med dårlig isolation, gælder det om at finde en tungere dyne med en høj bærevne, så du ikke kommer til at fryse under dynen.

Helårsdynen 

Har du ikke lyst til at skifte imellem sommer- og vinterdyner, kan du anskaffe dig en helårsdyne. Denne type dyne er kendt som den lune dyne, idet den anses som værende hverken for sval eller varm. Hvis du vælger at købe en helårsdyne, er det optimalt at finde en med omkring 600 gram fyld af naturdun samt en bæreevne på cirka 11. Med denne helårsdyne vil du få en behagelig dyne mod kroppen, idet den både er blød og har en fin isolationsevne. Hvis du alligevel får det for koldt om vinteren med helårsdynen, kan du desuden lægge et tæppe over dynen. Det er dog muligt at finde en endnu smartere løsning på problemet. Du kan nemlig få helårsdyner, som består af to forskellige dyner, der så kan sættes sammen efter dine egne behov. De to dyner kan hægtes sammen til en enkelt dyne ved hjælp af knapper i siderne. Hermed har du muligheden for både at have en sommerdyne og en vinterdyne plus en reservedyne til overnattende gæster. 

Læs også vores guide: Tips og tricks til vask af dyner og puder.
 

Stort udvalg af ringsted dun dyner hos møblér


Møblérs kvalitetsdyner – dynetest 

Efter at have listet de forskellige punkter ned, som du skal have styr på i forbindelse med købet af din nye dyne, er det på tide at gå i gang med vores dynetest. I det følgende får du et overblik over, hvilke gode dyner vi hos Møblér kan tilbyde dig. Testen af dyner byder både på dyner i høje og lave prisklasser, så du med garanti kan finde din kommende dyne så hurtigt som muligt.

Læs også: Indretning af soveværelse

Svinedrengen sval moskusdyne – til dig med den gode kropsvarme

Dynetestens første dyne i rækken lyder på denne Svinedrengen dundyne, som er en lækker sommerdyne med 90% nye hvide europæiske moskusdun og med vår i 100% bomuldssatin. Svinedrengen er produceret i Danmark af Ringsted Dun og har luftige moskusdun med de samme egenskaber, som man finder ved edderdunsdynen. Dette betyder, at dynens dun griber ind i hinanden og hænger sammen, hvilket sikrer en behagelig fornemmelse omkring kroppen. Dynen har endvidere en fyldmængde på 450 gram samt en bæreevne på 11, så der hermed er tale om dun i en høj kvalitet. Denne dyne henvender sig derfor til dig, der har en god kropsvarme om natten, og som ønsker en let dyne. Moskusdunene sikrer ligeledes, at du får en åndbar dyne samt en blød fornemmelse om kroppen.  

Takket være bokskanten på dynens vår, bliver dunene desuden fordelt helt ud til kanten. Dynen er ligeledes Nomite certificeret, hvilket betyder, at den er perfekt til husstøvallergikere. Certificeringen Downafresh er endvidere et bevis på, at både dyrevelfærd og etik er overholdt i forbindelse med fremstillingen af dynen.

Svinedrengen lun moskusdyne – den varme helårsdyne

Ønsker du en god og varm helårsdyne, kan du kigge nærmere på denne Svinedrengen moskusdundyne. Hermed er der tale om de samme gode dun, som den ovennævnte svale Svinedrengen dyne byder på, så du får en dyne med en god isolationsevne. Dunene består ligeledes af 90% nye hvide europæiske moskusdyn. Dynens fyldmængde på 650 gram sikrer endvidere en god og varm dyne til de kølige efterårsnætter. Moskusdynens bæreevne på 11 er ligeledes en indikation for dynens kvalitetsdun og høje grad af isolering.
Våret på dynen består endvidere af 100% bomuldssatin med en speciel soft finish, så du med garanti får velvære for pengene. Denne dundyne er ligeledes Nomite certificeret, og så er den Øko-Tex certificeret i produktklasse 1, så der er taget hensyn til de laveste grænseværdier for blandt andet tungmetaller og formaldehyd. 

Svinedrengen varm moskusdyne – dyne testens kvalitetsvinterdyne 

Er du på udkig efter en dejlig varm vinterdyne, og er du ikke bange for at grave lidt dybere ned i pungen, er denne Svinedrengen dundyne et sikkert hit. Moskusdynen består af et naturfyld på 90% nye hvide europæiske moskusdyn og har en fyldmængde på hele 840 gram. Hermed henvender denne dyne sig til dig, der ønsker en lækker varm dyne til de kolde vinternætter. Dynens bæreevne er ligeledes på 11, hvilket igen betyder en dyne med kvalitetsdun samt en rigtig fin isolationsevne. 

Våret på dynen er vævet i en særdeles blød bomuldssatin, så der også er styr på dynens ydre. Dynen kan ligeledes vaskes ved 60 grader, så det er let at rengøre dynen og holde allergien væk. Derudover er dynen velegnet til husstøvallergikere takket være dens Nomite certificering. Moskusdynen har ligeledes en Downafresh certificering samt en Øko-Tex certificering.

Basic andedunsdyne – et godt valg for mange

Denne lækre andedunsdyne fra Ringsted dun henvender sig til mange, idet den varmemæssigt passer til de fleste grundet dens passende fyldmængde og bæreevne. Dynens fyldmængde lyder på 650 gram, imens bæreevnen er på 9. Derfor er der tale om en god helårsdyne med en fornuftig isolationsevne. 

Dynen består desuden af 70% nye hvide europæiske andedun og er en luftig og let dyne. Naturfyldet sikrer ligeledes en åndbar dyne, som omfavner kroppen på bedste vis. Dynens vår består endvidere af 100% bomuld, og så er den vaskbar ved 60 grader og kan endda tørretumbles. Hermed er det yderst let at rengøre dynen og sikre, at allergien ikke tager overhånd. Ligesom testens førnævnte dyner er denne dyne ligeledes indehaveren af både Nomite certificeringen, Øko-Tex certificeringen og Downafresh certificeringen. 

Læs også: Guide til dyner og puder.

Ringsted dun sommerdyne classic – den perfekte dyne til de varmere nætter 

Dynetestens sidste dyne lyder på classic sommerdynen fra Ringsted Dun. Hermed er der endnu engang tale om dansk kvalitet, når det er bedst. Samtidig er denne dyne dynetestens billigste, så der dermed kan tages hensyn til både kvalitet og et strammere budget. Dynens fyldmængde er 240 gram, imens bæreevnen er 9. Derfor er der tale om en ganske let dyne, der stadig har en god isolationsevne og kvalitet. 

Sommerdynen består af 70% nye hvide europæiske andedun. Derudover er den kassettesyet og har vår i 100% bomuld. Naturfyldet giver dig en blød fornemmelse mod huden samt en dyne, der former sig godt omkring kroppen. Idet dunene suger den nødvendige fugt til sig, er du desuden sikret en behagelig kropstemperatur under brugen af denne dyne. 

Se også Møblérs store udvalg af sengetøj og lagner til din nye kvalitetsdyne og læs vores guide: Inspiration til sengetøj - klæd din seng godt på.

Kom forbi og bliv endnu klogere 

Er du stadig i tvivl om dit kommende dynekøb efter dynetestens beskrivende afsnit og den dertilhørende test af Møblérs dyner, er du altid mere end velkommen til at tage hen i en af Møblérs butikker for at finde den bedste dyne til dine behov. Hermed kan du let stille vores dygtige medarbejdere diverse spørgsmål, så du kan finde frem til den perfekte dyne. I butikken er der ligeledes rig mulighed for både at se og føle vores forskellige dyner. Tænk desuden nøje på dine specifikke behov og ønsker, når det kommer til valget af dynen. Har du eksempelvis fået en enten højere eller lavere kropstemperatur, eftersom årene er gået, er det vigtigt, at du tager stilling denne forandring under valget af den perfekte dyne. Sørg ligeledes for at vælge det helt rette fyld, så du kan sætte pris på din nye dyne i mange år fremover. Vi ser frem til at hjælpe dig med at finde den helt rette dyne og håber, at du kommer til at sove tilpas varmt og behageligt efter dynekøbet.