0
Din indkøbskurv

Opdaterer kurv

stk. a

-
+

Tilkøb:

stk. a

Din kurv i alt (ex. fragt)

Handel videre

Gå til kurven
Dankort VISA VISA Elektron American express Santander Mobilepay

Inspiration til praktiske opbevaringsløsninger i hjemmet

15. april 2024

Opbevaring - kombinér praktik og æstetik

Djævlen ligger i detaljen, og det er ofte netop de små detaljer, der kan gøre den helt store forskel i et hjem. For ét er de ting, vi bruger hele tiden og derfor har et naturligt fokus på – den gode kniv i køkkenet, den dejlige lænestol i stuen og elevationssengen i soveværelset – noget andet er hverdagens små hjælpere, som ikke nødvendigvis gør det store væsen af sig, men som bare får tingene til at hænge sammen.

Opbevaringsmøbler er et godt eksempel på netop det. De findes i alle hjem og løser en væsentlig opgave: De skaber orden og giver plads til, at vi kan leve det liv, vi ønsker uden at skulle forholde os til tøj, tallerkener, de ekstra duge, vinterstøvlerne og alt det andet, som vi ikke kan undvære, men som heller ikke må fylde unødigt i hverdagen og skabe for meget rod.

Men hvilke muligheder har du så egentlig, når det kommer til opbevaringsmøbler? Mange – lad os kigge på de forskellige kategorier her.

Reolen - få både åbne og lukkede systemer 

Reolen finder du i de fleste boliger fra kollegieværelser over parcelhuse til sommerhuse, villaer og herskabslejligheder. Det er et opbevaringssystem, som kan løse flere indretnings- og organiseringsbehov på én gang.

For selvom reolen ofte er placeret op ad en væg som et åbent opbevaringssystem, er det ikke altid tilfældet. Du ser også ofte reoler, som kombinerer hylder og helt eller delvist lukkede løsninger – eksempelvis i form af låger eller skuffer.

Reoler, som er placeret op ad en væg, har desuden den fordel, at de er fleksible i højden, så man kan bygge opad og dermed udnytte pladsen maksimalt uden at stjæle unødige kvadratmeter.

Mange reoler eller reolsystemer er skabt af moduler, som er en del af et større program. Det giver mulighed for at skabe sin egen reol, der både passer til det ønskede formål og helt lavpraktisk passer til de mål, som det enkelte rum kræver. Andre systemer er bygget på vanger eller som stigereoler og trappereoler, så mulighederne er mange.

Blandt de mest kendte modulprogrammer finder du Mistral fra Hammel Furniture, Rimme og Square – alle sammen mærker med solide rødder i den danske møbeltradition. Men også svenske Tenzo er højaktuelle med reol-serien Z-cube. Systemet bygger på kun to modultyper, der sammensat giver et hav af kombinationsmuligheder.

Læs også: 4 idéer med skabe og reoler fra Mistral

Møblér - Rimme reolopstilling

Brug reolen som rumdeler

Reoler er imidlertid ikke kun opbevaringsmøbler – nogle kan også bruges som rumdeler. En reol, der bruges som rumdeler, har ikke en defineret for- og bagside og er dermed smukt afsluttet på begge sider. Et eksempel på en rumdeler er Bergamo-reolen, hvor du har adgang til opbevaringsrummene fra begge sider.

Rumdelere kan løse flere funktioner. Det kan være løsningen i studieboligen, som på én og samme tid skal fungere som soveværelse, stue, kontor og meget mere. Og det kan være løsningen i den store, lyse stue, hvor du har behov for at dele lokalet op og skabe rum i rummet.

Møblér - Bergamo reol

Skænken har fået et (velfortjent) comeback

Der findes møbler, hvor navnet “lugter” af gamle dage, og en skænk er et af dem. Men det lidt støvede billede af skænken, som nogen kan have, er faktisk ikke helt fair. Skænken er i dag et moderne og meget populært møbel, som ofte er et af den slags elementer i en stue, der tiltrækker sig opmærksomhed.

Skænkens rolle har ændret sig over tid. Oprindeligt var det et møbel, som man serverede mad fra, mens service, glas, bestik og lignende blev opbevaret i skabe og skuffer.

I dag spiller en skænk stadig en praktisk rolle på grund af de praktiske opbevaringsmuligheder, men de æstetiske kvaliteter fylder stadigt mere, når danskerne vælger at købe en skænk. En skænk står på ben, og mens den klassiske skænk er forholdsvis lav – og typisk lavere end et normalt spisebord – vinder den højere model (også kaldet highboard) i stigende grad frem. Med et highboard får du endnu mere opbevaringsplads. Til gengæld giver en klassisk lav skænk mulighed for at udnytte vægpladsen aktivt til et kunstværk eller et spejl.

Uanset de designmæssige kvaliteter er det en god idé at huske at tænke praktikken ind, når du skal vælge en skænk. Helt konkret skal du overveje, hvad du vil opbevare i skænken. Hvis du skal have plads til fade og tallerkener, skal du tænke over, hvor store de er, så der er dybde nok i skænken. Og hvis den skal bruges til duge, bør du undersøge, hvilken skænk der passer, så du undgår at folde dine duge til ukendelighed for at få plads til dem.

Vitrinen lader dig vise de smukke ting frem

Et andet møbel fra det klassiske hjørne er vitrinen og hængevitrinen. Et møbel, som typisk også har været en del af spisestuens møblement, og et møbel, som med sine glaslåger typisk bruges til at vise smukke ting frem, mens de opbevares.

Derfor er det ofte glas, der får plads i vitrinen, men i realiteten kan vitrineskabet bruges til at opbevare et utal af forskellige ting; smykker, sko, stel, bestik eller særlige arvestykker, som man har lyst til at vise frem – uden at det samler støv.

Kommoder giver plads til den brede opbevaring

Kommoden er den måske mest enkle opbevaringsløsning, som typisk bruges i en enkeltstående løsning, men som også kan kombineres ind i en reolløsning.

En kommode er kendetegnet ved at have lukkede skuffer, og kommoden er designet med praktikken i højsædet. Skufferne er brede, så tøj, sengetøj og duge ikke skal foldes alt for meget for at kunne være der.

En kommodeskuffe har den altoverskyggende fordel, at størrelsen giver et godt overblik over indholdet, som samtidig bliver beskyttet mod snavs og støv.

Kommoder er dog ikke altid brede – du kan også vælge smalle kommoder, hvis det passer bedre ind i din bolig. Eller hvis du slet og ret bedre kan lide den stil.

Overvej, om din næste kommode eventuelt skal have soft close, hvor skuffen selv glider helt på plads, når du giver den et blidt puf.

Læs også: Skab et harmonisk hjem med dekorativ opbevaring

Mediemøbler til enhver smag

Er en HiFi-forstærker, en højtaler eller en tv-boks noget, der pynter i en stue? Nogen ville svare ja, mens andre vil gå langt for at få gemt den slags væk.

Vi vælger ikke side, men nævner i al stilfærdighed, at du kan få mediemøbler til snart sagt alles smag. Eksempelvis fra Mistral, som tilbyder en række mediemøbler, der med stoflåger og stofklapper skjuler højtalere og AV-udstyr, men lader lyd og signaler fra fjernbetjeninger gå uhindret igennem.

Læs også: TV-møbler, der gør din stue praktisk og funktionel

Garderobeskabet – hjørnestenen i din opbevaring

Ligesom kommoden er garderobeskabet reelt en fast bestanddel af ethvert dansk hjem. Men det vil være ærgerligt bare at afskrive garderobeskabet som et stort – og måske endda lidt dominerende – opbevaringsmøbel, som stjæler en masse plads og egentlig bare er der, fordi vi nu engang har tradition for at opbevare vores tøj og sko i sådan et skab.

Der findes nemlig enormt mange muligheder, når det kommer til garderobeskabe, og hvis du ikke vælger en standardmodel, kan du få et skab, der er tilpasset til netop dét rum, hvor du skal have det stående – typisk i et soveværelse eller i et gennemgangsrum.

Du bør bruge lidt tid til at forholde dig til både inder- og ydersiden af dit kommende garderobeskab, for det er et møbel, du kommer til at se på og bruge hver eneste dag, både morgen og aften. Og mens nogle mennesker vil have brug for masser af hylder til eksempelvis sko, har andre brug for mange skuffer til undertøj og strømper. Og andre igen har brug for mange meter bøjleplads til kjoler og/eller skjorter. Alle behov er helt legitime – du skal bare huske at tænke dit eget pladsbehov ind, inden du køber klædeskabet.

Når det kommer til garderobeskabets yderside, har du på samme måde masser af muligheder. Du kan vælge klassiske låger, der åbner udad, eller du kan vælge skydedøre, som giver et andet udtryk og samtidig giver en pladsbesparelse. Mange garderobeskabe giver dig desuden mulighed for at vælge låger med spejlfront, så du får et eller flere spejle i fuld højde.


Derudover skal du forholde dig til det materiale, garderobeskabet er lavet af, ligesom du skal træffe en beslutning om farver. Er der farver eller træsorter, der står godt til rummet?  Alle disse beslutninger er med til at gøre netop dit garderobeskab – eksempelvis fra InRet – til et praktisk og ofte stilfuldt møbel, som opfylder flere behov på én gang.

Læs også: Sådan får du en moderne garderobe

Møblér - InRet 3-delt skydedør

Mange muligheder med materialer

Det er ikke kun i relation til garderobeskabet, at du skal overveje materialevalget. Netop inden for opbevaringsmøbler har du virkelig mange muligheder, når det kommer til materialer, farver og finish.

Flere af møblerne kan du typisk vælge i eksempelvis massivt eller fineret egetræ, malet eller lakeret MDF eller metal. Vælger du et træmøbel, skal du forholde dig til, om du foretrækker en finish, der er hvidolieret, olieret, smoked, røget eg, sortbejdset eller noget helt femte.

Valget er dit.

Læs også: Indretning af entré
 

Få uforpligtende rådgivning 

I Møblér er det vores ambition at sælge dig de møbler, som du har brug for. Et møbelkøb indebærer god rådgivning, og den leverer vi hellere end gerne, uanset om du har brug for den helt store reolløsning eller skal finde den rette kommode til netop dine behov. Vi er eksperter i møbler og står klar i vores mange butikker, som ligger fordelt over hele landet.

Du er altid velkommen til at få rådgivning om lige præcis dine møbeldrømme – helt uforpligtende.

Læs også: Alt inspiration om opbevaring her