0
Din indkøbskurv

Opdaterer kurv

stk. a

-
+

Din kurv i alt (ex. fragt)

Handel videre

Gå til kassen
VISA/DK VISA/DK VISA/DK VISA/DK VISA/DK
Find forhandler

,

Tlf.

Se alle

Her er du:

Forside

Inspiration & viden

Vælg den rigtige spisebordsstol

Vælg den rigtige spisebordsstol

08. oktober 2021

Vælg den rigtige spisebordsstol 

Alle mennesker er forskellige, og vi har hver især vores vaner og præferencer. Men vi vil alligevel godt vove en påstand: Det møbel i dit hjem, du sidder mest i – måske ud over din sofa – er en spisebordsstol.

Spisebordet er hjertet i mange hjem. Vi bruger det til meget mere og andet end bare at indtage måltider, og netop de mange forskellige funktioner stiller krav til de spisebordsstole, vi vælger.

For én ting er at have et sted at sidde, mens man indtager en skål havregryn og en kop kaffe eller et hektisk aftenmåltid med børnene – noget andet er, at arbejde et par timer ved bordet med computeren, eller at tilbringe en hel aften og en halv nat med gode venner, god mad og god vin. I de situationer er det både praktisk og behageligt med gode stole, der giver god siddekomfort.

Møblér - Mint spisebordsstole

Valget af spisebordsstol begynder med bordet 

Når du skal vælge dine nye spisebordsstole, skal du tage udgangspunkt i et andet møbel – nemlig dit spisebord. Det første, du skal overveje, er, om du skal beholde dit nuværende spisebord, eller om du skal have et nyt. Måske er det tid til et nyt, smukt bord, og måske har du lige præcis det perfekte bord allerede.

Spisebordet spiller flere roller. For det første er der de fysiske forhold: Kan de nye stole være der? Er der armlæn, der støder mod bordkanten? Er der plads i bredden? Passer stolene i højden, så du sidder godt?

Og så er der æstetikken. Traditionelt har det været sådan, at “man” ikke må blande forskellige typer stel – hvis spisebordets stel var af metal, skulle stolenes stel matche. Og hvis stellene var af træ, skulle træsorten helst være den samme, eller også skulle det holdes i sort.

Sådan er det ikke længere. I dag er rammerne langt mere frie, og i mange hjem ser vi blandede materialer. Man ser også spisestuer eller -køkkener, hvor alle stole er forskellige – på samme måde, som mange restauranter har valgt en afslappet stil med ukurante møbler og spisestel i variende farver og størrelser.

Du har altså helt frit valg på alle hylder, men det er stadig sådan, at de fleste vælger en stol fra samme producent som bordet. På samme måde er det også ofte tilfældet, at spisebordsstolen bliver valgt i samme træsort som bordet (hvis der er tale om et træbord), eller alternativt i en farve, der enten matcher eller står i kontrast til bordet.

Når vi taler om “plejer”, bør du i øvrigt huske på, at vaner kan være vanskelige at ændre. Når du får nye spisebordsstole, kan det sagtens tage lidt tid at vænne sig til, at du sidder anderledes, end du har gjort i måske mange år. Giv det et par uger, og så vil det givetvis føles, som om du har siddet i stolen altid.

Se også vores store udvalg af spisebordsstole med armlæn og barstole til køkkenbordet.

Læs også: Spisebord med plads det rigtige.

Møblér - Jane spisebordsstol

Hvilke stole passer til din dagligdag?

Ofte tager vores valg af møbler, biler og mange andre ting udgangspunkt i vores drømme – vi bliver inspireret, udfordret og stimuleret af forskellige input, og købet af et lækkert produkt giver os noget mere og andet end bare den praktiske brugsværdi. Og det er fedt, for det øger sandsynligheden for, at vi bliver glade for vores køb og for, at den glæde varer ved i forhåbentlig mange år. Det er udelukkende positivt.

Vi skal også bare huske, at livet også leves i hverdagene, og at praktikken skal være på plads. Så hvad er egentlig vigtigt i relation til de spisebordsstole, du vælger, når de skal fungere en tirsdag morgen? Har I små børn, der sviner lidt med maden, og hvilke krav stiller det til rengøringen? Er der ældre mennesker i husstanden, som stiller særlige krav til stolenes design, så den er nem at komme både ned i og op fra? Og skal stolene kunne stables?

En af de ting, du skal overveje grundigt, er materialerne. Tag eksempelvis betrækket – her kan du blandt andet vælge læder, PU-læder (et kunstmateriale, der typisk er baseret på oksehuder og efterfølgende har fået en behandling med polyurethan for at give en beskyttende effekt), stof eller velour. Du kan også vælge en træoverflade eller flet.

Du skal også forholde dig til de dele af stolen, som ikke handler om siddefladen – for eksempel stellet. Du kan få spisebordsstole med alle tænkelige former for stel såsom metalstel, krydsstel eller drejestel, og du kan finde stel i massivt eg og andre træsorter. Og selve typen af stol kan være en drejestol, en armstol, en skalstol eller en 4., 5. eller 6. type; det er kun fantasien (og praktikken og økonomien), der sætter grænser.

Netop skalstole er populære, fordi det typisk er en prisbillig stol, som med det formspændte sæde er eftergivende for kroppens bevægelser, og da skalstolen oftest kan stables, er den også praktisk at opbevare, hvis man har brug for ekstra stole.

Uanset hvad du vælger, handler det om præferencer – smag og behag er bare forskellig. Men da spisebordet er et af de steder, hvor vi tilbringer meget tid, og hvor belastningen af møblerne er forholdsvis stor, er det vigtigt at huske at tænke lidt praktisk.

Se også vores udvalg af plankeborde, egetræsborde, spiseborde med udtræk, langborde, laminat spiseborde og runde spiseborde.

Møblér - Evelyn spisebordsstol

Klassisk eller moderne – kender du mulighederne?

Det siges, at de fleste mennesker, der bliver bedt om at tænke på et stykke værktøj, vil vælge en hammer. På samme måde vil mange nok også have nogenlunde det samme billede på nethinden, hvis de bliver bedt om at forestille sig en spisebordsstol: En klassisk stol med fire ben og et ryglæn, som enten har en siddeflade af træ eller et betræk af enten læder, stof eller flet.

Men i dag er udvalget af spisebordsstole enormt, og ikke mindst forskellige komfortmøbler begynder at blive almindelige i de danske hjem.

Et eksempel er Stressless Dining-serien, hvor spisebordsstolene reagerer på din krops bevægelser og automatisk tilpasser sæde og rygposition – helt uden brug af håndtag og knapper. Eller Conform-stole, hvor den bevægelige rygstøtte giver dig en fantastisk siddekomfort.

Andre interessante mærker er Findahl fra Hammel Furniture og Skovby, som begge er eksponenter for dansk design og håndværkstradition. Klassiske møbler, som imidlertid udfordrer genren med friskt design og moderne funktioner som eksempelvis flex-funktioner i stolens ryg. Møblérs eget mærke NorD er også et populært valg blandt mange danskere.

Betræk kræver (lidt) vedligehold

Sammenlignet med alle mulige andre ting i et almindeligt hjem kræver en spisebordsstol ikke den helt store vedligeholdelse. Men hvis du har stole med betræk af den ene eller anden slags, vil det sjældent være en dårlig idé at kaste lidt kærlighed og knofedt efter dem i ny og næ.

Læder er nok den type overflade, der kræver mest arbejde. Læder er et fantastisk og naturligt materiale med virkelig mange gode egenskaber, og velholdt læder er enormt modstandsdygtigt. Traditionelt har man behandlet læder med sæbespåner, men i dag garves læder på en anden måde end tidligere, og det betyder, at sæbespånebehandling kan udtørre læderet. Derfor anbefaler vi, at du bruger læderpleje for at give læderet de bedste betingelser. 

Hvis betrækket er PU-læder eller en anden form for kunstlæder, er Guardian lædersæbe et godt valg. Sæben renser og tilfører overfladen næring, og sæben sørger for, at overfladen bevarer sin elasticitet og ikke tørrer ud.

Stofoverflader kan give udfordringer, hvis de ikke imprægneres inden brug, for så har snavs, skidt og væske – som ikke mindst børnefamilier genererer i stor stil – lidt for gode betingelser for at trænge ned i stoffet. Tekstilimprægnering giver overfladebeskyttelse, og det er nemt at teste, om det virker. Imprænér stofoverfladen og stænk en smule vand på. Hvis vandet forbliver på overfladen i form at små perler, er den behandlet tilstrækkeligt, og stolen er klar til at indgå i hverdagsrutinerne.

Velouroverflader kan ikke overfladebehandles – til gengæld er det nemt at fjerne eksempelvis væske, hvis uheldet skulle være ude. Et velourbetræk består af et yderst tæt vævet stof, hvor hårene står lodret, og derfor preller vand nemt af og kan duppes af med en ren klud.

Spisebordsstole med en træoverflade skal behandles løbende, men selve behandlingen afhænger af det konkrete materiale. Overfladen er typisk enten ubehandlet, hvidolieret eller naturolieret, og hvis der er tale om ubehandlet træ, skal du først og fremmest beslutte dig for, om du fortsat ønsker det look, eller om træet skal have olie. Hvis træet fortsat skal være ubehandlet, skal du behandle det med sæbespåner, og så skal du huske efterfølgende at aftørre stolen med en ren, opvredet klud. En ubehandlet træstol er smuk, men vil tage imod fugt og fedtede fingre. Er træet derimod behandlet med f.eks. en olie, bevares det smukke udtryk, og samtidig bliver træet mere modstandsdygtigt.

Hvidolieret eller naturolieret træ skal behandles med den olie, der passer til den oprindelige behandling.

Selve metaldelene af stolen skal bare renholdes med varmt vand og sulfo, som nemt opløser fedt og efterlader overfladen pæn. Metal får med tiden brugsspor i form af sorte streger og ridser, og det kan man ikke gardere sig mod.

Møblér - FreeTime spisebordsstol

Tænk økonomien igennem

Vores erfaring er, at de fleste kunder vælger at investere lidt ekstra, når det kommer til valget af spisebordsstole.

Som nævnt bruger de fleste af os mange timer ved spisebordet, og en spisebordsstol er i dén grad et møbel, der får lov til at arbejde. Og derfor kan det i mange tilfælde godt betale sig at bruge lidt mere på gode stole. Det handler om siddekomfort, men det handler faktisk også om god økonomi i længden. For eftersom der er tale om et møbel, der bruges hver dag, er belastningen og sliddet stort, og derfor er holdbarhed et tema – de lidt for billige stole kan ende med at bliver lidt for dyre, hvis de skal udskiftes for hyppigt.

Det kan også være, at du står i en situation, hvor du ved, at dine nye spisebordsstole er en “mellemlanding” – eksempelvis i forbindelse med, at du flytter i lejlighed, men ved, at du inden for en årrække skal flytte i hus og efter alt at dømme får et større køkken og skal have nye møbler. I det tilfælde vil vi anbefale dig at vælge en billigere løsning og gemme det langtidsholdbare køb lidt endnu.

Få uforpligtende rådgivning 

I Møblér er det vores ambition at sælge dig de møbler, som du har brug for. Et møbelkøb indebærer god rådgivning, og den leverer vi hellere end gerne i vores mange butikker, som ligger fordelt over hele landet.

Du er altid velkommen til at få rådgivning om lige præcis dine møbeldrømme – helt uforpligtende.

Tilbud, indretningstips og inspiration – tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om vores nyeste tilbud på senge, sofaer og spiseborde, eller få inspiration til indretningen af dit hjem. Som abonnent på Møblérs nyhedsbrev får du altid besked om udsalg og gode tilbud på vores mange møbler, ligesom vi ligeledes deler ud af vores store erfaring og viden inden for indretning og tidens trends. 

Tak, du er nu tilmeldt Møblérs nyhedsbrev.
Du er allerede tilmeldt Møblérs nyhedsbrev.
Du er allerede tilmeldt Møblérs nyhedsbrev.