0
Din indkøbskurv

Opdaterer kurv

stk. a

-
+

Din kurv i alt (ex. fragt)

Handel videre

Gå til kassen
VISA/DK VISA/DK VISA/DK VISA/DK VISA/DK
Find forhandler

,

Tlf.

Se alle

Her er du:

Forside

Inspiration & viden

10 indretningstips til at skabe vinterhygge i stuen

10 indretningstips til at skabe vinterhygge i stuen

11. marts 2020

Er indretningen i stuen blevet lidt for stram og kedelig at se på? Savner du at få den hyggelige vinterstemning inkorporeret i rummet? Så er du landet det rigtige sted. Vi har samlet en masse inspiration til stuen, der kan hjælpe dig med at skabe den helt rigtige vinterhyggestemning.  

1. Bring naturen ind i stuen

Der er noget fantastisk ved at bringe naturen ind i indretningen. Det er med til at give ro og liv på samme tid. Samtidig giver det noget til vinterhyggen. Det er nemlig et materiale, der formår at fange og skabe harmoni i indretningen, når det kombineres med de rigtige elementer.

Træ kan heldigvis benyttes til mange forskellige møbler. Det kan være alt fra hylder, kommoder, skænke, sofaborde, nipsting og meget andet. Kunsten ligger i at kombinere forskellige møbler af træ, der passer sammen

Derudover kan det være en fordel at holde det i én eller nogle få træsorter. Hvis du får store møbler, hvor der anvendes mange forskellige træsorter, kan det virke lidt for rodet. Hold dig derfor til nogle få udvalgte.

2. Bål op til den helt store guldmedalje

Levende lys skal der til, hvis du vil have en hyggelig stue. Det er derfor oplagt at kombinere forskellige lysestager rundt i rummet for at skabe en uimodståelig atmosfære, hvor man har lyst til at falde helt til ro.

For at få den hyggeligste stemning er det oplagt at kombinere både stagelys, fyrfadslys og bloklys. Det giver noget liv og lys til indretningen på forskellige måder.

3. Pak dig ind i de skønneste plaider

Skal der skrues ekstra op for hyggen, skal der gode, varme og lækre materialer til. Her er en plaid umulig at komme uden om. Det kan være noget så skønt at svøbe sig ind i, mens du ligger på sofaen eller sidder tilbagelænet i en stol.

Plaider kan dog også have en funktion i indretningen. De giver et hyggeligt touch til udtrykket, da du netop får lyst til at pakke dig ind i det bløde materiale. Gør derfor dine plaider til en aktiv del af din hyggelige stue ved at vælge et design, der aktivt tilføjer noget til indretningen.

Det kan være, den har en anderledes farve, eller at den binder flere farver i rummet sammen ved at være i de samme nuancer. Der er med andre ord mange muligheder med plaider i stueindretningen.

4. Sæt dig godt til rette i en behagelig lænestol

Skal du læne dig godt tilbage og nyde en god bog, er en lænestol fantastisk. Den kan være med til at fremhæve vinterhyggen. Det handler dog om at vælge den helt rigtige lænestol, hvis du vil have den ønskede effekt.

Skal vinterstemningen være i højsædet, skal det være en lænestol, der emmer af komfort og afslapning. Her skal du virkelig kunne sidde længe og nyde snelandskabet eller den gnitrende ild ved pejsen.

Det må derfor gerne være en lænestol, der virker en smule voluminøs. Der skal være god plads til, at du kan slænge dig, uden du skal føle dig klemt fast.

Læs også: Guide: Find den perfekte lænestol

5. Fyld sofaen op med bløde puder

Sofaen er typisk et samlingssted for hele familien i den mørke vintertid. Det er ekstra hyggeligt, når man kan sidde helt tæt og nyde en god film i hinandens selskab. For at skrue op for vinterhyggen skal der en masse puder til i sofaen. Det gør det ekstra hyggeligt.

De mange puder kan også være med til at gøre sofaen ekstra behagelig at sidde i. En pude i ryggen eller nakken kan gøre underværker for komforten og skrue ekstra meget op for den afslappende vinterhygge i stuen.

Puder handler dog ikke kun om komfort. Det er i lige så høj grad en aktiv del af indretningen, der kan være med til at binde elementerne sammen. Har du en meget minimalistisk indretning, kan et par puder med mønstre og farver være med til at give et simpelt pift til indretningen i stuen.

Sker der mange ting i din stue rent indretningsmæssigt, kan puder i ensartede og afdæmpede farver være det, der skaber balance og et harmonisk udtryk. Mulighederne er derfor mange, når du indretter med puder i stuen.

6. Vælg et sofabord med gode afsætningsmuligheder

Skal der skrues op for vinterhyggen, indebærer det typisk hyggelige stunder med varm kakao, popkorn og andre snacks. Det kan være en hyggelig vinteraften, hvor man nyder en film sammen, mens sneen daler udenfor.

Til dette formål skal du have afsætningsmuligheder til diverse kopper og skåle. Det gør det hele lidt nemmere. Her er sofabordet et must at have. Sofabordet skal have en passende størrelse, der passer til stuen. Derudover skal der være gode afsætningsmuligheder, så det er nemt at stille sin kop fra sig og læne sig tilbage i sofaen.

Skal der være godt med plads på sofabordet, kan det være en fordel at vælge de todelte sofaborde. Det gør det nemlig nemmere at udvide bordpladsen, når der er brug for det. Når sofaområdet ikke benyttes, er det let at skubbe de to dele sammen, så det fylder mindre.

7. Kombinér dit sofabord med sideborde

Har du en stor sofa i stuen, kan det være svært at have sofabordet inden for nogenlunde rækkevidde for alle. Det kan derfor være oplagt at kombinere det med sideborde i de forskellige ender af sofaen. Her er der også god mulighed for at afsætte en kop, skål, bog eller hvad det måtte være.

Når du skal vælge et sidebord, er der mange forskellige muligheder. Vil du skabe en harmonisk indretning i stuen, er det dog en fordel at vælge et design, der passer til sofabordet.

8. Vaps rundt på lækre tæpper på gulvet

Vinterhygge forbindes typisk med at komme helt ned i gear og tulle lidt rundt. Der er noget hyggeligt over det. Drømmer du om en ekstra hyggelig stue, skal der derfor et tæppe til. Det er både rart at gå på og giver noget helt særligt til indretningen.

Når du skal vælge et tæppe til stuen, skal du kigge på din øvrige indretning og vurdere, hvilken effekt tæppet skal give. Skal det være undertonet og blot være med til at skabe sammenhæng, eller skal det være en show stopper i stuen?

Jo mindre rolle det skal spille, jo mere enkelt skal designet og udtrykket være. Der er derfor mange overvejelser, du skal gøre dig, når du skal finde det perfekte tæppe, der skaber en hyggelig stue.

9. Læn dig tilbage med en god nakkepude

Trænger du til at smække benene op i sofaen og bare læne dig tilbage og slappe af? Det er nu dejligt, når man kan komme helt ned i gear. For at kunne nyde det i fulde drag og lade hyggen sprede sig kræver det dog, at komforten skal være i orden.

En måde at øge komforten på er ved at benytte en nakkestøtte i din sofa. Det giver lige det ekstra til komforten. Derudover slipper du for at skulle bakse med puder, så de giver den optimale komfort. Nakkepuden vil have den perfekte form og komfort, der gør det endnu hyggeligere at læne sig tilbage i sofaen.

10. Skab hyggelige omgivelser med personligt nips

For at give det sidste hyggelige touch skal der de rigtige nipsting til i din stue. Det er med til at fuldende det hyggelige udtryk.

Vil du have vinterhyggen endnu mere ind i indretningen, er det oplagt at have nipsting, der netop hører vinteren til. Et eksempel kan være nips med et lidt koldt udtryk både i farve, materiale og design.

Lige så vigtigt er det dog, at du giver det dit eget personlige touch. Det giver den helt rigtige hygge, hvor du kan føle dig godt tilpas.

Tilbud, indretningstips og inspiration – tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om vores nyeste tilbud på senge, sofaer og spiseborde, eller få inspiration til indretningen af dit hjem. Som abonnent på Møblérs nyhedsbrev får du altid besked om udsalg og gode tilbud på vores mange møbler, ligesom vi ligeledes deler ud af vores store erfaring og viden inden for indretning og tidens trends. 

Tak, du er nu tilmeldt Møblérs nyhedsbrev.
Du er allerede tilmeldt Møblérs nyhedsbrev.
Du er allerede tilmeldt Møblérs nyhedsbrev.