7 tips til indretningen af din stue

14. august 2024

De fleste mennesker forbinder stuen med afslapning, hygge og socialt samvær. Det er der, hvor man flyder ud i sofaen efter en lang og hård dag på jobbet eller sidder med sine gæster før og efter maden. Det er derfor også vigtigt at lægge noget kærlighed og energi i indretningen af stuen, så det er et indbydende rum, hvor man føler sig hjemme og kan slappe af. 

Der er et hav af indretningsmuligheder i stuen, og af den grund kan det også være svært at finde ud af, hvor man skal starte. Her får du syv gode indretningstips til, hvordan du bedst muligt kan indrette din stue. 

1. Sofa og sofabord

Mix din sofa med et flot sofabord i glas

Det vigtigste møbel i stuen er sofaen, hvor familien samles foran fjernsynet, eller man slænger sig med en kop kaffe og en god bog om aftenen. Det kan være smart at anskaffe sig en sofa som det første, når du skal indrette din stue, da det er et stort møbel, der oftest er nødt til at stå et bestemt sted i rummet. Den vil blive brugt meget, og derfor er det også en god idé at investere i en slidstærk sofa af høj kvalitet. Derudover er det selvfølgelig også vigtigt at gøre sig nogle overvejelser omkring sofaens design og stil, da den skal passe til din smag og dine behov. Der er mange muligheder, når det kommer til sofaer i forhold til både pris, farve, design og materiale. Der skal først og fremmest være plads til sofaen i stuen, så sørg for at måle op, inden du går på jagt efter en smart og flot sofa til hjemmet. Hvis du vil have mulighed for at sammensætte din sofa, lige præcis som du ønsker, er en modulsofa et godt valg. Her kan du nemlig flytte rundt på modulerne, når du trænger til noget nyt, eller skille modulerne ad, hvis du får gæster og vil sidde anderledes. Du kan få inspiration ved at se nogle forskellige modulsofaer. Du kan også vælge en mere traditionel sofa, som en hjørnesofasofa med chaiselong eller u-sofa, hvor du rigtig kan ligge og flyde ud. 

Vil du have et overblik over de mest populære sofaserier, kan du læse den ultimative guide til vores populære sofaserier

Læs også: Trendy sofaer

Når du har fundet den helt rigtige sofa, er det på tide at finde et sofabord eller måske et sofabordssæt. Hos Møblér er der et stort udvalg af sofaborde, og der er helt sikkert et, der passer til din smag. Det er selvfølgelig vigtigt, at sofabordet passer til sofaen i design. Et godt indretningstip er, at hvis du har valgt en minimalistisk og neutral sofa, kan du for eksempel tilføre lidt farve og kreativitet til stuen med dit sofabord. Hvis du i stedet har valgt en spraglet sofa, kan det være en fordel at holde dit sofabord i et enkelt design og en neutral farve for ikke at gøre rummet for tungt og rodet. 

Læs også: Sådan vælger du den rigtige sofa

2. Tekstiler

Tekstil på møbler er in

Når du har styr på sofaen og sofabordet, mangler du nogle flotte puder og plaider, der pynter i sofaen og skaber en hyggelig stemning. Puder er typisk ikke særligt dyre, og du kan derfor forny din stue med nye farver og mønstre, når du bliver træt af de gamle. Du kan vælge puder og plaider i forskellige farver og mønstre og på den måde tilføre stuen noget farve og liv, eller du kan vælge ens puder og plaider for at skabe en mere enkel og sammenhængende stil. Tekstiler i stuen er en god måde, hvorpå du kan få noget personlighed ind i rummet. Det både pynter og skaber en hyggelig stemning og er ligeledes praktisk, når du skal sidde godt i sofaen, eller når du fryser om aftenen. 

Se også vores bud på hvordan du kan indrette dit sommerhus.

3. Grønne planter

brug masser af grønne planter i stuen

Det er efterhånden blevet et musthave med grønne planter i stuen. De tilfører farve og liv til rummet, og de skal helst være så store som muligt. En af de meget moderne stueplanter er Monstera Deliciosa eller Fingerphilodendron, som har nogle helt unikke hullede blade og er meget dekorativ. Det kræver ikke særligt grønne fingre, da planten er virkelig nem at holde og blot skal vandes én gang i ugen. Med tiden kan den blive helt op til 2 ½ meter, så den kan være krævende i forhold til pladsen i din stue. Hvis planten bliver så høj, er det selvfølgelig også vigtigt, at du placerer den et sted i stuen, hvor den kan støtte sig op ad noget. Planten trives bedst i en mørk krog og kan ikke tåle direkte sollys. Monstera planten er faktisk blevet så populær, at der bliver lavet billeder, sengetøj og meget andet med den på.

Se også vores store udvalg af planke sofabordevitrinerglasskabehængevitriner og skænke - møbler der med garanti kan medvirke til at skabe samhørighed i stuen.

Læs også: Botanikken hitter

4. Billeder

Med kunst på væggene kan du hurtigt bringe liv og stemning ind i stuen. Når det kommer til billeder, findes der et hav af muligheder, og hvad der skal hænge på væggene afhænger naturligvis af din stil og smag. Det kan være alt lige fra farverige malerier, sort/hvide billeder til forskellige prints og meningsfulde tekster. Oftest er der mange store, hvide vægge i stuen, og her vil et håndmalet og farverigt maleri som dette gøre rummet mere levende og udtryksfuldt. Det er et modigt valg, da det helt sikkert er et billede, som folk vil lægge mærke til med det samme, de træder ind i rummet. Den orange farve er desuden en lys og sjov farve, der skaber varme i stuen. Du kan også vælge at gå i en helt anden retning med et billede som dette af en kaktus med en lyserød baggrund, der er meget stilfuld og moderne. Alle former for plantemotiver er virkelig oppe i tiden, og de passer godt ind i den klassiske og enkle stue. Der er også mange, som vælger at hænge billeder med sjove eller meningsfulde citater, budskaber eller ordsprog op. Det passer godt ind i de flestes indretning, og det er især flot at hænge det op ved siden af et billede, hvor der er et flot motiv eller noget farve på. 

Læs også: DIY Akvarelmaling

5. Opbevaring

reolopstilling med plads til opbevaring af alt du holder kært

Det er nødvendigt at have nogle møbler til opbevaring i stuen, men du kan sagtens finde dekorative møbler, der både er praktiske og flotte at se på. Der er nemlig mange smarte reoler, skabe og hylder i dag, som er lavet i et pænt design, hvor du kan gemme alt dit rod væk. En eller flere hylder pynter på væggen og er især smart, hvis du ikke har så mange steder at placere dine pyntegenstande. Her kan du også gemme mindre ting væk i nogle dekorative æsker, så de pynter på hylderne. Når du vælger reoler og skabe, skal du selvfølgelig gå efter, hvad der passer til din smag, men også hvilke funktioner du har behov for. Hvis du har stakkevis af bøger, vil en åben reol være passende og pynte flot i stuen med en masse bøger i. Hvis du i stedet har nogle ting, som du gerne vil gemme væk, er et skab en god løsning. Du kan også mikse det lidt med et reolsystem som her, hvor der både er mulighed for at gemme nogle ting bag lukkede låger og sætte nogle bøger eller pynteting i de åbne. 

Læs også: Skab et harmonisk hjem med dekorativ opbevaring

6. Pynteting 

Ligesom i soveværelset, køkkenet og hjemmets andre rum er pynteting en måde at få noget personlighed frem i rummet og gøre det hyggeligt. Hvis du er så heldig at have nogle vindueskarme, er et godt tip at indrette dem med flotte vaser, lysestager og planter i fine krukker. Put nogle smukke og farverige blomster i en fin vase som denne for at bringe noget liv ind i stuen. Du kan også placere pynteting på hylder, reoler og sofabordet. Der findes også mange smukke figurer i træ eller glas, som helt sikkert vil pynte i stuen. Du kan for eksempel sætte disse på en flot bakke som denne for at skabe et moderne og elegant udtryk. Selvom pynt skaber en hyggelig stemning, skal du også passe på med at proppe stuen med alt for mange dekorative ting. Det kan nemlig hurtigt få rummet til at virke rodet.

Læs også: Indret dit hjem med brugskunst

7. Et stort gulvtæppe

et stort gulvtæppe hjælper på akustikken

Lige nu er det meget populært med et stort tæppe under sofabordet for at skabe en hyggelig stemning og et dekorativt udtryk i stuen. Et tæppe er desuden lyddæmpende, hvilket er virkelig smart, hvis I er mange i stuen på samme tid. Vælger du et firkantet tæppe, kan det få rummet til at virke større, hvorimod et rundt tæppe kan give stuen et blødere udtryk. Der findes mange varianter af tæpper, og især mønstrede og grafiske tæpper er meget moderne for tiden. Du kan også bringe noget liv ind i stuen med et farverigt og spraglet tæppe. 

Læs også: Inspiration - Find dit tæppe

Der er mange gode muligheder, når det kommer til indretningen af stuen, og det er kun fantasien (og kvadratmeterne), der sætter grænser. Med disse tips til indretningen har du forhåbentlig et godt udgangspunkt, når du skal i gang med at indrette din stue. Og så er der kun tilbage at sige: God fornøjelse! 

Z-Cube & Tenzo

Z-Cube & Tenzo

Læs mere her
Oplev Danmarks længste spisebord – Skovby SM108

Oplev Danmarks længste spisebord – Skovby SM108

Læs mere her
Indret dit hjem med træmøbler og naturmaterialer

Indret dit hjem med træmøbler og naturmaterialer

Læs mere her
Skovby Møbler Stressless ZensiZone Egetæpper Natuzzi Jensen
© 2024 Møblér. All Rights Reserved | In2house A.M.B.A. | CVR.: DK31771269