Hvorfor vågner jeg kl. 4 om natten? Vi kender vidst alle sammen at stille spørgsmålstegn til, hvorfor vi vågner om natten, fordi det kan være noget så frustrerende. Men der findes faktisk en række gode råd, som du kan forsøge at efterleve for at sove uforstyrret om natten 🌜
Vi sover en tredjedel af vores liv, så din krop og dit sind fortjener den bedste nattesøvn, og derfor synes vi, at du skal læse med her for at blive klogere på, hvordan du kommer til at sove som en sten om natten 💤
5 tips til at undgå at vågne midt om natten
Det er helt naturligt, at vi ikke sover lige godt hver nat. Men oplever du vedvarende problemer med søvnløshed, er det måske på tide at gøre noget ved det. I artiklen her finder du en række gode råd, som du kan benytte dig af for at sove bedre om natten.
1. Sover du nok timer om natten? ⏰
Voksne mennesker skal sove i et omfang på 7-9 timer om natten for at opnå det fulde potentiale af nattesøvnen. Vågner du midt om natten, er det derfor helt essentielt at undersøge, hvordan du kan undgå at forstyrre din søvn.
2. Pririoritér din søvnrytme 😴
Din krop har et indre vækkeur, der fornemmer, hvornår du går i seng, og hvornår du vågner om morgenen. Det betyder, at du skal prioritere en konsekvent søvnrytme, så din krop ikke bliver forvirret, og du oplever, at du vågner flere gange om natten. Det er derfor vigtigt, at du så vidt muligt forsøger at gå i seng og stå op på det samme tidspunkt hver dag.
3. Planlæg dit indtag af koffein ☕
Åh, det sorte guld – kaffen ❤️ Naturligvis er der også andre former for koffein, der kan drille din søvn, men pointen her er, at du skal planlægge, hvornår du drikker din sidste kop kaffe. Det tager omkring 8 timer for koffeinen at forsvinde fra din krop, så vil du undgå at vågne om natten, kan dette være en væsentlig faktor at overveje.
4. Undgå godnat-drinken for at falde hurtigt i søvn 🍻
En lille godnat-drink kan gøre, at du falder utrolig hurtigt i søvn, men kan bestemt ike kurere dine søvnproblemer. Alkohol gør faktisk, at du vågner om natten, når effekten begynder at aftage. Derudover vil alkohol gøre, at du ikke når til den dybe søvn og
REM-søvnen, så du ikke får den bedste søvnkvalitet, som du fortjener.
5. Indret et sovemiljø til ro & velvære 🛌
Det kan lyde noget så banalt for nogle, men et godt sovemiljø er helt essentielt for den bedste nattesøvn. Sørg derfor for at dit soveværelse er uden forstyrrelser og er ryddeligt. Sørg også for at du har gardiner, der mørklægger dit soveværelse, og det anbefales at holde temperaturen til den kølige side, så de ikke vågner op badet i sved om natten.
Søvn & tankemylder
Hvordan falder man hurtigt i søvn, spørger du nok? Der er flere gode tips til, hvordan du kan falde hurtigt i søvn om natten, og dem har vi faktisk samlet et overblik over i et blogindlæg til dig. Tankemylder er bl.a. en hyppig årsag til, at mange ikke kan falde i søvn om aftenen.
Hvor mange timer kommer jeg til at sove, hvis jeg falder i søvn nu? Hvem henter børnene i morgen? Jeg synes, at min chef var lidt kort for hovedet i dag. Hvorfor mon det? Hvornår kommer gæsterne i weekenden? Hvorfor sagde hun det der til mig i går egentlig? Har jeg nu tid til at nå det hele?
Én tanke trigger typisk mange flere, og det er ikke unaturligt, at det stikker af, når du skal til at sove. Har du brug for at komme af med nogle af tankerne, kan det være en fordel at skrive dem ned. Så får du det ned på skrift og ud af hovedet, og det er måske nemmere at falde i søvn hurtigere.
Føler du dig stresset over morgendagens mange opgaver, kan det også være en idé at liste dem op på et stykke papir for derefter at ligge listen væk. Så har du styr på det, du har skrevet det ned – og du slipper for at tænke over det resten af natten 😉
Har du brug for hjælpe til at finde det helt rette seng og synes måske, at det er svært at vide, hvor du skal starte henne? Frygt ej! Vi har nemlig spurgt vores søvnekspert, Jesper, til råds i et blogindlæg, som du kan læse her på voers webshop. Læs hans svar på vores
spørgsmål til sengeeksperten lige her.
FAQ: De mest stillede spørgsmål om søvnløshed
Hvorfor vågner man om natten?
Det er naturligt at vågne om natten, men der kan være en række årsager til, at du jævnligt vågner om natten. Nogle af årsagerne er bl.a. koffein, alkohol, dårlig søvnrytme, forstyrret søvn osv. Læs mere i artiklen her for at blive meget klogere på, hvorfor du vågner om natten.
Hvorfor vågner man med hovedpine om natten?
Muskelspændinger er den mest almindelige årsag til, at du vågner med hovedpine om natten. Hvis musklerne i vores nakke og skuldre bliver spændte, ligger de pres på vores kranie, og det resulterer i hovedpine. Andre hyppige årsager til
at vågne med hovedpine er dehydrering, stress og søvnmangel, som du kan læse mere om i vores blogindlæg om selvsamme emne.
Hvorfor vågner jeg med krampe om natten?
Særligt krampe i benene kan være med til at forstyrre din søvn om natten, og det er et kendt fænomen hos særligt kvinder og ældre. Nogle af de hyppigste årsager til at vågne om natten med krampe kan være graviditet, dehydrering, eller hvis du har stået meget op i løbet af en dag. Har du trænet hårdt, kan dine ben også være så trætte, at de går i krampe.
Bør jeg stå op, når jeg vågner om natten?
Ofte kan det faktisk være en god idé at stå op, hvis du vågner midt om natten. Du kender måske, at du blot bliver mere og mere irriteret på dig selv, når du ikke kan falde i søvn – og derfor kan det være en fordel at bryde tankemylderet for en stund. Sæt dig op i
sengen eller ryk ud i sofaen med en bog for en stund – og når du bliver træt, kan du ligge dig ind i sengen igen.
Hvor ofte er det normalt at vågne om natten?
Det er helt naturligt, at vi vågner om natten til tider. Nogle nætter sover vi bedre end andre, selvom det kan være frustrerende at vænne sig til den tanke. Har du døjet med konsekvent afbrudt søvn over mange måneder, kan det måske være en god idé at vende det med din læge. Søvnløsheden kan nemlig også skyldes knap så hyppige årsager end dem, som vi har nævnt her i artiklen.