Menu

Søvnbehov: Hvor meget søvn skal du have om natten?

14. august 2024

Du kender måske at vågne op efter en nat med dårlig søvn og oplever, at det påvirker dit humør, koncentration og ydeevne i hverdagen.  Det er ikke unormalt og understreger vigtigheden af god søvn, men hvor mange timer skal man egentlig sove for at det optimale ud af sin søvn? og ja hvad er søvn egentlig? og hvordan får man en sund søvn?😴Søvnbehov varierer fra person til person, og det er svært at give et entydigt svar på, hvor mange timer du skal sove om natten. Dog er det fælles for alle, at en god nats søvn er utrolig vigtigt for både dit fysiske og mentale helbred. Dit søvnbehov udvikler sig med alderen, og derfor vil vi i det følgende forsøge at guide dig igennem søvnbehovet i forskellige aldersstadier, og hvor meget dyb søvn vi skal have om natten🛌

Hvor mange timer skal du sove?

Det er svært at finde et entydigt svar på, fordi søvnbehov er individuelt og varierer med alderen. Generelt er det dog, at små børn har brug for mere søvn, mens søvnbehovet falder med alderen. Det er derfor vigtigt for alle at have regelmæssig søvn i løbet af en uge, eftersom det ikke er muligt ’at indhente tabt søvn’💤 
 
Én af årsagerne til, at børn skal have mere søvn end voksne, er, at de er i rivende udvikling de første år af deres liv. Det betyder, at deres krop og hjerne har brug for al den hjælp fra søvnen, som det er muligt at få. Når vi bliver ældre, udvikler kroppen sig langsommere, og derfor har vi ikke brug for så meget hjælp fra søvn, som børn har. Det er derfor, at man siger, at søvnbehovet er mere eller mindre konstant, når man rammer 25-30 år🌆

Læs også: Søvnproblemer ved fuldmåne 🌙

 

Hvor meget søvn skal voksne have? 

De fleste voksne har brug for 7-9 timers søvn pr. nat for at fungere optimalt, men behovet kan variere. Nogle føler sig udhvilede efter 6 timer, mens andre har brug for 9. Får du konsekvent for lidt søvn, vil du hurtigt mærke det som træthed og koncentrationsbesvær🤔Meeeen selvom det kan være fristende at tro, at 6 timers søvn er nok, er det desværre ikke tilfældet for de fleste. Du kan bedst selv vurdere dit søvnbehov ved at holde øje med, om du føler dig udhvilet og frisk i løbet af dagen😎
 
For ældre, typisk over 65 år, falder søvnbehovet ofte til 7-8 timer. Samtidig bliver søvnkvaliteten dårligere, så det er vigtigt at sikre en fast rutine for at få tilstrækkelig dyb søvn👵👴
 
Der er ingen fast regel for, hvor mange timers søvn voksne skal have, men gennemsnittet ligger på omkring 7,5 timer. Hvis du stadig føler dig træt efter det, kan det være en god idé at prøve at sove lidt længere for at finde dit ideelle søvnbehov.
 

Er 6 timers søvn nok?

For de fleste af os vil svaret være nej. Hvis du konstant får 6 timers søvn eller mindre, er det højst sandsynligt ikke nok til at dække kroppens og hjernens behov - som får dig til at tænke hvorfor har jeg ingen energi? Det kan føre til dårligere mentale præstationer, såsom nedsat hukommelse, koncentration og humørsvingninger😔
 
Selv hvis du er en af de få, der føler sig relativt frisk efter 6 timers søvn, kan det være en god idé at prøve at øge din søvntid. Mange mennesker bemærker en markant forbedring i deres energiniveau og velbefindende, når de går fra 6 til 7-8 timers søvn pr. nat🔋Så selvom du tror, at du kan klare dig med lidt søvn, er det værd at prøve at se, om mere søvn kan gøre en forskel for dig.

Hvor meget søvn skal børn og teeanger have?

Børns søvnbehov forandrer sig med alderen, da børn udvikler sig betydeligt fra 0 år og helt op til 17 år, inden de træder ind i de voksnes rækker. Børns og teenagere har væsentligt større søvnbehov end voksne, da deres kroppe og hjerner er i en konstant tilstand af vækst og udvikling👶🏼👩🏼👱🏼
 
Søvn er afgørende for børns indlæring, hukommelse og følelsesmæssige trivsel. Her er en oversigt over søvn anbefalingerne for børns søvnbehov afhængigt af alder:
 
Nyfødte (0-3 måneder): 14-17 timer søvn
Spædbørn (4-11 måneder): 12-15 timer søvn
Småbørn (1-2 år): 11-14 timer søvn
Børnehavebørn (3-5 år): 10-13 timer søvn
Skolebørn (6-13 år): 9-11 timer søvn
Teenagere (14-17 år): 8-10 timer søvn
 
For teenagere er søvnen især vigtig, da deres hjerner er i fuld udvikling. Det kan være fristende for dem at skære i søvnen på grund af skole👩🏼‍🏫, fritidsaktiviteter🤾‍♂️ og sociale medier🤳🏼, men det kan have store konsekvenser for deres mentale og fysiske sundhed. Teenagere, der får for lidt søvn, kan opleve koncentrationsproblemer, dårligere skolepræstationer og øget risiko for psykiske lidelser som angst og depression - som kan gøre du ender med at vågne klokken 4 hver nat eller sover dårligt men drømmer meget, altså en mere afbrugt søvn...🙇🏽‍♂️
 

Kan man sove for meget?

Mens for lidt søvn kan være skadeligt, men hvad sker der hvis man sover for meget? Hvis du sover mere end 9-10 timer pr. nat regelmæssigt, kan det være et tegn på, at noget ikke er, som det skal være. Langvarig overdreven søvn kan skyldes en underliggende sundhedstilstand, såsom søvnapnø, kronisk træthedssyndrom eller depression🤦🏽💤
 
Går du nogengange og tænker hvorfor sover jeg så meget? er det dog vigtigt at huske, at det er individuelt, hvor mange timer søvn man har brug for. Hvis du føler dig frisk og energisk, selv efter 9 timers søvn, er der måske ikke noget at bekymre sig om. Men hvis du ofte føler dig træt, selv efter at have sovet længe, kan det være en god idé at tage til en læge❣️
 

Hvor meget dyb søvn skal du have?

Ja, så hvor mange timers dyb søvn skal man have? Lige så vigtigt det er, at du får dækket dit søvnbehov ved at sove nok, ligeså vigtigt er det, at du har en god søvnkvalitet. God søvnkvalitet kan defineres af flere faktorer som bl.a. en god seng. Vi lavet en sengetest for at gøre beslutningen om dit valg af seng nemmere for dig🛌🏽
 
Læs også: Guide: forskellige konfortzoner i en seng for, at du kan opnå den bedste nattesøvn
 

For at få en yderligere forståelse af din søvn, kan det være relevant at forstå de fire søvnstadier, som forskere fortæller om: 

 
  1. Døs: Det er den fase, hvor du lige er ved at falde i søvn. Din krop begynder at slappe af, men du kan stadig let vågne, hvis der sker noget omkring dig.
     
  2. Let søvn: Her begynder du at sove rigtigt, men det er stadig en overfladisk søvn. Du kan nemt blive vækket, men din krop gør sig klar til at sove dybere.
     
  3. Dyb søvn: Den virkelig tunge søvn, hvor kroppen får lov til at hvile og genopbygge sig selv. Det er her, du virkelig får ladet batterierne op.
     
  4. REM søvn: Her drømmer du mest. Din hjerne er aktiv, men kroppen ligger stille. REM-søvn er vigtig for din hukommelse og humør.
Men hvor meget rem sævn skal man have, læs vores guide: forstå din rem søvn 
 
Søvnkvaliteten er lige så vigtig som kvantiteten. Dyb søvn, også kaldet slow-wave sleep, er den fase af søvnen, hvor kroppen restituerer, og hjernen bearbejder dagens indtryk💞 Denne fase er essentiel for at genopbygge muskler, styrke immunsystemet og forbedre hukommelsen. Men hvor meget dyb søvn skal du have tænker du nok:  Voksne har brug for 1-2 timers dyb søvn pr. nat. 
Dyb søvn er mest udbredt i begyndelsen af natten, mens REM-søvnen (hvor vi drømmer mest) dominerer i de sidste timer af søvnen. Hvis du vågner op og føler dig groggy, kan det være et tegn på, at du er vågnet op midt i en dyb søvnfase😵‍💫Det er derfor vigtigt at have en stabil søvnrytme for at sikre, at du får tilstrækkeligt med dyb søvn.

Kan man indhente søvnmangel?

Mange forsøger at indhente tabt søvn i weekenden efter en uge med for lidt søvn. Selvom det kan hjælpe en smule, er det desværre ikke muligt fuldstændigt at indhente den søvn, du har mistet. Kroppen fungerer bedst, når den får regelmæssig og konsistent søvn. Hvis du ofte sover for lidt i hverdagene og forsøger at "indhente" det i weekenden, kan det faktisk forstyrre din døgnrytme og gøre det sværere at falde i søvn om søndagen🤥
Det bedste råd er at prioritere din søvn hver nat og opbygge en stabil søvnrutine, så du undgår at komme i søvnunderskud. Hvis du allerede har et stort søvnunderskud, kan det hjælpe at tage et par ekstra timer de næste nætter, men det er vigtigt ikke at gøre det til en vane at sove for lidt i hverdagen😚

Hvorfor er søvn vigtigt?

Du sover cirka en tredjedel af dit liv. Ikke nok med at du sover en stor del af dit liv, forbedrer søvnen dit immunforsvar, styrker hukommelsen og kreativitet – og den er med til at forebygge stress, angst og depression. Søvnen er derfor lige så vigtig for, at vi har det godt, på samme måde som kost og motion er, og den er vigtig for, at vi kan fungere i hverdagen🏩

Søvn er langt mere end blot en pause for kroppen. Under søvnen arbejder din krop og hjerne på at genopbygge og vedligeholde sig selv - derfor sover vi. Men hvad sker der så hvis man sover for lidt? For lidt søvn kan påvirke alt fra dit humør og din koncentration til dit immunforsvar og generelle helbred. Søvn hjælper blandt andet med at:
 
  • Styrke immunsystemet: Kroppen bekæmper infektioner og reparerer celler under søvnen.
     
  • Forbedre hukommelsen: Søvn hjælper hjernen med at organisere og lagre nye oplysninger.
     
  • Regulere humør: Søvnmangel kan føre til irritabilitet og øget stressfølsomhed.
     
  • Forebygge sygdomme: Regelmæssig søvn kan reducere risikoen for kroniske sygdomme som diabetes og hjertesygdomme.
 
 
For at få en god nattesøvn kræver det naturligvis et godt sovemiljø.

Tips til en bedre nattesøvn

Hvis du har svært ved at få nok søvn, er der nogle enkle tiltag, der kan hjælpe dig med at sove bedre og få mest muligt ud af din søvn og dermed den bedst muligt søvncyklus:
  1. Følg en fast søvnrytme: Gå i seng og stå op på samme tid hver dag – også i weekenden.
     
  2. Skab et afslappende soveværelse: Hold dit soveværelse køligt, mørkt og stille, så du får den bedste sovetemperatur.
     
  3. Undgå skærme før sengetid: Lys fra smartphones og computere kan forstyrre din døgnrytme og gøre det sværere at falde i søvn. Så undgår du også spørgsmålet - hvorfor kan jeg ikke sove selvom jeg er træt?
     
  4. Begræns koffein og alkohol: Undgå kaffe, energidrikke og alkohol sent på dagen, da de kan påvirke din søvnkvalitet.
     
  5. Vær fysisk aktiv: Regelmæssig motion kan forbedre din søvn, men undgå intens træning lige før sengetid.
     
  6. Søvn er en essentiel del af vores daglige rutine, og det er vigtigt at give den opmærksomhed, den fortjener. Sørg for at få nok søvn hver nat, så du kan vågne op og føle dig frisk, klar til dagens udfordringer.
 
En god madras og et stille, mørkt og køligt soveværelse kan være opskriften på et godt sovemiljø – så simpelt kan det være! Men husk, hvad der udgør den perfekte madras, er individuelt. Det kan derfor være en idé at prøve forskellige madrasser af for at finde den rigtige. Inden du gør det, kan du med fordel udforske vores guide til at vælge den helt rigtige boxmadras. Du kan også læse vores blogindlæg, der handler om indretning af soveværelset til velvære og ro for at skabe de bedste rammer for din nattesøvn. 
 
Det er ikke kun vigtigt at finde den rigtige madras, men det er lige så essentielt at finde den perfekte seng. Begge elementer er afgørende for en god nats søvn! Derfor er det værd at dykke ned i, hvordan du investerer i din søvn ved at finde den helt rigtige seng til netop dig. Den rette seng kan forlænge den dybe søvn og REM søvnen, hvilket er svært at sige nej til, når det kommer til at få den optimale hvile og opretholde dit søvnbehov. Vi har samlet jeres 5 sengefavoritter fra vores webshop, som du kan læse mere om for at finde den rette seng til dig. 

Læs også: Hvorfor sveder jeg om natten?
 
Vi håber, at vi med dette blogindlæg har hjulpet dig godt på vej til at forstå dit søvnbehov, og hvor mange timers søvn du skal have om natten, for at få en god nats søvn.
 
Sov godt!
 
 
Har du brug for yderligere inspiration til indretning af dit soveværelse for at øge chancen for en god nattesøvn, har vi også skrevet et blogindlæg om det. 
 

Der er forskel på, hvor meget voksne skal sove, og hvor meget børn skal sove om natten. Som beskrevet er voksnes søvnbehov mindre end børns, fordi kroppen udvikler sig langsommere med alderen. Så er 6 timers søvn nok til en voksen, spørger du nok? Svaret skuffer dig måske, men nej... 6 timers søvn er ikke nok.

Z-Cube & Tenzo

Z-Cube & Tenzo

Læs mere her
Oplev Danmarks længste spisebord – Skovby SM108

Oplev Danmarks længste spisebord – Skovby SM108

Læs mere her
Indret dit hjem med træmøbler og naturmaterialer

Indret dit hjem med træmøbler og naturmaterialer

Læs mere her
Skovby Møbler Stressless ZensiZone Egetæpper Natuzzi Jensen
© 2024 Møblér. All Rights Reserved | In2house A.M.B.A. | CVR.: DK31771269