Få den bedste søvn med komfortzoner

14. august 2024

Størrelse, design, madrastype, ben, sengegavle og sengetæpper – inspirationen kan komme fra mange forskellige steder, når du skal overveje, hvilken seng der skal stå i dit soveværelse.

Måske skal du imidlertid begynde processen et andet sted: nemlig hos dig selv og i din egen krop. God søvn handler nemlig ikke kun om antallet af fjedre og om muligheden for elevation. Komfortzoner har til gengæld en stor indflydelse på den måde, du sover og på kvaliteten af din nattesøvn.

Er du generelt nysgerrig på din søvn og dit søvnbehov om natten, kan du læse vores søvnguide

Din krop kræver særbehandling

Når alt kommer til alt, er det nemlig alligevel altid din krop, der bestemmer. Måske bruger du tid på at lægge dig til rette, placere puden rigtigt og sørge for, at kroppen er afslappet. Men i løbet af natten vender og drejer du dig, og kroppen gør, hvad kroppen føler, den har brug for.

Og det, den har brug for, er en madras, der tager højde for, at der er forskellige grader af fylde, fasthed og hårdhed forskellige steder. Menneskekroppen er nemlig en kompleks mekanisme, hvor blandt andet nakke, skuldre, hofte og lænd har forskellige behov. Behov, der stiller store krav til madrassen. Hvis du døjer med ondt i ryggen efter nattesøvn, så kunne en madras med komfortzoner være løsningen.

Overvejer du at skifte din seng ud? Læs vores guide om sengestørrelser og -mål for at finde den rigtige til dig 


Komfortzoner i madrassen giver hårdhed, blødhed og fasthed

- den hårdhed du har brug for! 

Nøglebegrebet er komfortzoner. En komfortzone er et område i en madras, som er defineret i forhold til den konkrete grad af fylde, dybde eller hårdhedsgrad. Eller med andre ord: En madras med forskellige områder, der tilgodeser kroppens specifikke krav til god liggekomfort.

Du kan få senge med et forskelligt antal komfortzoner – enten 3, 5 eller 7 zoner. Det giver sig selv, at jo flere komfortzoner, madrassen har, desto mere fleksibel er den, og desto højere grad af støtte får du. Alt andet lige bliver madrassens pris også afspejlet i antallet af zoner. Sådan er det – kvalitet koster. I Møblér forhandler vi madrasser med 5 eller 7 zoner fra topproducenter som Dunlopillo, Jensen samt vores eget ZensiZone, og der er således noget for enhver smag og til forskellige budgetter.

Men lad os vende tilbage til komfortzonerne, for det er noget, vi ofte bliver spurgt ind til i vores butikker landet over. Og der er ingen grund til forvirring – det er nemlig i bund og grund ret enkelt.

For selvom vores kroppe er forskellige, vil de alle i udgangspunktet gerne ligge i en position, hvor rygsøjlen ligger i en lige linje. Hvis rygsøjlen buer, når vi ligger ned, risikerer vi at få ondt i ryggen, at nerver kommer i klemme, og at vores muskler kommer på arbejde på en uhensigtsmæssig måde.


Forskellige grader af modstand

Udfordringen er bare, at vores krop belaster madrassen på forskellige måder forskellige steder. Skulderen og hoften lægger et hårdere pres på madrassen end hovedet, lænden og fødderne, og derfor er det nødvendigt, at madrassen yder forskellige grader af “modstand”. 

Det giver derfor mere end god mening at inddele madrassen i zoner, hvor fastheden varierer. Typisk vil man tale om faste, medium og bløde zoner, som i varierende grad yder modstand eller giver efter kroppens vægt og dermed yder præcis den støtte, du har brug for.

Det her med støtte kan godt blive lidt diffust, for hvor meget betyder det egentlig, når det kommer til stykket? For mange mennesker kan det helt reelt betyde temmelig meget. Hvis vi eksempelvis kigger på lænden, er det et sted, hvor mange har problemer og oplever smerter. Lændens svaj giver udfordringer, når vi skal sove, og ikke så få mennesker oplever, at det summer i tæerne, når de vågner. Det kan handle om dårligt blodomløb til benene, som ofte kan afhjælpes ved at få aflastet lænden, så kroppen får lov til at arbejde på naturlig vis, også når vi sover.

Dog er det vigtigt at understrege, at komfortzoner naturligvis ikke løser alle rygproblemer, og oplever du udfordringer med ryggen, bør du kontakte din læge.

Læs også: Årsager til at du vågner med hovedpine


Sov i den rette temperatur

En god søvn handler imidlertid ikke kun om trykaflastning – temperaturen spiller ligeledes en meget stor rolle for, om du kan vågne frisk og veludhvilet.

Og det er altså ikke kun det åbne vindue, graden af aircondition i dit soveværelse eller tykkelsen af din dyne, der har en indflydelse på din kropstemperatur, når du sover. Det har din madras i dén grad også.

Polstringen af din madras har stor betydning for sengens evne til at hjælpe din krop med enten at slippe af med eller holde på varmen. Og her bliver det så faktisk en smule komplekst, for når man taler om de skumtyper, der typisk udgør polstringsmaterialet, varierer de også i hårdhed. Det kan du læse mere om her, hvor vi dykker ned i, hvad du skal kigge på, når du skal vælge den rette seng – lige nu fokuserer vi kun på det aspekt, der handler om temperatur.

Det er nemlig sådan, at nogle skumtyper holder mere på varmen end andre, og de bedste typer polstring til at lede varme væk, sikre åndbarhed og opsamle den fugt, kroppen afgiver i løbet af natten, er latexskum. Den skumtype har ligesom visko/celsius-skum desuden en god evne til at genrejse madrassen, når du har ligget på den i mange timer. Sveder du om natten? Læs mere her.

Læs mere om REM søvn her.

Spørg vores eksperter

Komfortzoner, varmeregulering og skummets genrejsningsevne – der er nok ting at forholde sig til. Og derfor er vi stolte af, at vores mange medarbejdere fordelt på vores 35 butikker møder ind hver dag med ét altoverskyggende formål: At hjælpe dig med at vælge de møbler, som gør den største positive forskel for dig og din hverdag (og nat).

Vi tør godt kalde vores medarbejdere for eksperter, for det er de. De kender produkterne til bunds, og de ved, hvor komfortzonerne trykker. Og de vil med glæde rådgive dig til at få en bedre søvn, så du kan samle energi til at få en god dag.

 

FAQ - ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder komfortzone?

Nøglebegrebet i en god seng med god komfort er komfortzoner. En komfortzone er et område i en madras, som er defineret i forhold til den konkrete grad af fylde, dybde eller hårdhedsgrad. Eller med andre ord: En madras med forskellige områder, der tilgodeser kroppens specifikke krav til god liggekomfort. Forskellige hårdheder/komfortzoner på en madras kan altså hjælpe med aflastning forskellige steder på kroppen. f.eks. skulderen eller lænden. 

Z-Cube & Tenzo

Z-Cube & Tenzo

Læs mere her
Oplev Danmarks længste spisebord – Skovby SM108

Oplev Danmarks længste spisebord – Skovby SM108

Læs mere her
Indret dit hjem med træmøbler og naturmaterialer

Indret dit hjem med træmøbler og naturmaterialer

Læs mere her
Skovby Møbler Stressless ZensiZone Egetæpper Natuzzi Jensen
© 2024 Møblér. All Rights Reserved | In2house A.M.B.A. | CVR.: DK31771269