Small living: Indretning på få kvadratmeter

14. august 2024

“Vi har ikke plads hjemme hos os”. Mange af os ved, hvad du snakker om, når du siger sådan. Det er klart, at en stue på 15 kvadratmeter eller et badeværelse på fem kvadratmeter ikke giver dig ret mange muligheder for at lege med indretningen. Specielt ikke, hvis du også skal have plads til alt det andet, som hører hjemmet til.

Hos Møblér er vi fulde af idéer til pladsbevarende løsninger uden at gå på kompromis med noget som helst. Har du ikke mange kvadratmeter at boltre dig på, og går du med tanken om at ændre din lejligheds udseende, så giver vi dig her en række tips til, hvordan du går til indretningen i små hjem.

Om det er værelsesinspiration til dine små værelser eller idéer til indretning af din lille stue, så giver Møblér dig her forskellige muligheder for at indrette dig på få kvadratmeter og dermed gøre dine små rum meget større - eller hvert fald få det til at føles sådan.

Et væld af multifunktionelle møbler

Det er utrolig smart, hvis dine møbler kan udfylde flere funktioner i hjemmet, da du på den måde kan skære ned på antallet af møbler. At et møbel har flere funktioner i ét, gør, at du ikke er tvunget til at købe både opbevaringsløsninger, sofabord, kontormøbler eller noget helt fjerde. Her bliver du klar over, hvad du for eksempel har af muligheder for at opfylde et ønske om et multifunktionel møbel.

Tre funktioner i ét 

Der er ingen tvivl om, at det fylder, hvis du både skal have anskaffet dig et kontormøbel, en reol og et TV-møbel. Møblér giver dig her en idé til, hvordan du kan få alle tre funktioner i ét enkelt møbel.

Idéen er, at du sammensætter et bord med kontorplads, som på samme tid har plads til bøger, pyntegenstande og muligvis lukkede låger, hvor du kan gemme dine regninger og andre vigtige dokumenter, som du ikke gider have til at stå fremme. Bordpladsen, hvor din computer står, kan du på samme tid bruge til et fjernsyn, når du ligger i sofaen om aftenen. Det giver dig mulighed for at udnytte et møbel til flere forskellige ting. Vi har samlet vores idé her, som kan give dig lidt inspiration til et multifunktionelt møbel. Det giver dig også den mulighed, at du kan ændre på dit indretningsbehov eller stil og sætte dine møbler sammen på nye, anderledes og eksperimenterende måder uden at skulle ofre penge på andre møbler.

Spiseborde med flere muligheder

Et spisebord er et vigtigt møbel i din indretning, fordi du bruger mange af dine vågne timer på at sidde her. Der er dog et problem, at spisebordet ofte tager meget af pladsen i dit hjem. Det kan derfor være utroligt svært at indrette dine små rum - specielt, hvis du gerne vil have plads til et spisebord, når dine venner, veninder eller familie kommer på besøg.

Om det er i spisestuen, stuen eller i køkkenet, så er det vigtigt, at du ikke vælger et stort og markant bord i dine små rum. Du kan derfor vælge et i lyse farver eller et bord med hollandsk udtræk, da det er en smart løsning i et mindre køkken eller en stue, hvor du også gerne vil have plads til dit fjernsyn og sofa. 

Skovby sm75 spisebord med stole

Sofabord eller sofabordssæt?

Hvis det er et sofabord, du står og mangler, kan du også her finde et, som kan give dig flere muligheder at gøre godt med. Møblér tilbyder dig blandt andet at købe et sofabordssæt, som består af to eller flere borde, som du kan sammensætte, rive fra hinanden eller sætte under hinanden, alt efter hvad du skal bruge dem til, og hvor meget de må fylde. Du kan købe et sofabord med opbevaringsplads under, hvor du kan lægge dine bøger, papirer eller blade, så du undgår, at de flyder og roder i lejligheden. Du kan også overveje runde sofaborde, da runde bord føles oftest mindre. 

Seng og sofa i ét

Der er ingen tvivl om, at både seng og sofa er markante og store møbler. Hvis du bor i en lille lejlighed eller en bolig med få rum, er det derfor en god idé at slå seng og sofa sammen til ét møbel. Det giver gode muligheder med begge ting i ét rum, da du på den måde får mere plads til et kontor eller en ekstra sengeplads i et gæsteværelse.

Hos os har vi et kæmpe udvalg af forskellige sovesofaer, uanset om du er til en enkel model eller ønsker at skabe lidt farve i dit hjem. Vi har også både to-personers-sofaer og sofaer med chaiselong, der nemt kan forvandles til din drømmeseng. Du kan også finde forskellige daybeds med uldstof, der er designet med kærlighed som et multifunktionelt møbel, der er perfekt som både ekstra seng, sofa og stilfuldt loungemøbel.

Er du derimod typen, der gerne vil have en af hver, kan du også vælge at købe en to-personers-sofa, der ikke fylder alverden i din stue. Det gør det nemlig nemmere at skabe en indretning af dit stue, der ikke tager for mange kvadratmeter, men som stadig er trendy og flot at se på. Du kan eksempelvis købe en retro sofa i flotte farver fra Møblér i blåt stof eller det populære velour. Se alle forskellige muligheder for sofasæt, hvor du også kan finde din nye sovesofa.

Læs også: Startpakke - Flytte hjemmefra møbler.

Sovesofa med plads til opbevaring ved udtræk

Et fleksibelt reolsystem

Det er smart og funktionelt at have et fleksibelt reolsystem i din bolig, da dit rod bliver gemt væk og derfor ikke ligger og flyder rundt omkring. Det er dog ikke alle reoler, der passer lige godt til ethvert hjem, da der selvfølgelig er forskel på rummenes størrelser og funktioner.

Mulighederne er mange, og på den måde bliver det nemmere for dig at indrette dit drømmehjem på minimal plads. Hos Møblér er vi klar over, at det ikke ligefrem er reolsystemer, der vinder kundernes hjerter. Derfor giver vi dig forskellige muligheder, så du helt selv kan bestemme, hvordan dit nye reolsystem skal se ud. Det gør, at du kan få en reol, som passer lige nøjagtig til dit rum og den opbevaringsplads, du mangler. Du kan finde mange forskellige systemer  her, hvor du selv kan designe din reol alt efter det udseende, den farve og de materiale, du ønsker. Vælg eksempelvis en traditionel sort reol med sorte låger, et eksperimenterende reolsystem i antracitfarver eller et reolsystem i massiv ubehandlet eg eller valnøddetræ.

Opbevaring helt til loftet

Måske det ikke altid er lige nemt at finde ud af, hvor alle mulige ting skal stå - specielt ikke, hvis du er en af dem, der har et hav af bøger og små nips. Det er let at komme til at smide tingene rundt omkring i stuen eller på soveværelsesgulvet, og derfor er det en god idé med en rummelig reol, der går fra gulv til loft. På den måde bliver det muligt at opbevare alt dit skrammel på ét sted - enten synligt i en reol eller i små kasser, som passer ind i reolsystemet. Det eneste, du skal sørge for, er at organisere dit rod på hylderne, så det ikke fremstår rodet, og så du kan finde dine ting, når du skal bruge dem.

Stil eksempelvis dine bøger, billeder, vaser, lysestager eller planter pænt, så ingen opfatter det som en rodebunke, du egentlig ikke ved, hvad du skal gøre af. Det er smart opbevaring på lidt plads. Hvis du ikke har nok pyntegenstande, eller hvis du mangler inspiration til brugskunst, som du kan stille på hylder, så finder du hos Møblér et kæmpe udvalg af opbevaring her.

Ind med puf og skammel

Du har et lille hjem med små rum og en lille sofa, så hvad gør du, når du får besøg af venner og familie? Det er der faktisk mange gode idéer til, og en af dem er puffer og skamler. De kan nemlig bruges til ekstra siddeplads, når gæsterne ringer på døren, eller når du skal hvile dine ømme stænger efter en lang arbejdsdag.

Hos Møblér tilbyder vi både stof- og læderpuffer, der giver dig muligheden for at finde den, der passer bedst ind i din indretning. Hvis din lille stue er lidt klemt, er det smart at skabe en indretning, hvor du kan bruge små møbler til at skabe en ekstra siddeplads eller pynte i din stue. Du kan eksempelvis vælge en træ- eller læderpuf, hvorpå du kan sætte planter, nips, tæpper eller andre pyntegenstande. Det er en god idé i stedet for den kendte gamle læderlænestol eller en stor sofa, da du på den måde får udnyttet den minimale plads på den bedst mulige måde. Hvis du mangler inspiration, kan du finde flere forskellige puffer og skamler her, hvor Møblér har et udvalg af opbevaringspuffer, træskamler og pyntepuder, som ovenikøbet passer til mange af de forskellige sofaer, som du også kan købet på websiden.

Fano puf i cognac

Skab ånderum i indretningen

Du skal ikke være Einstein for at gennemskue, at indretning i mørke farver gør dine rum mindre. Det er derfor en god idé at indrette dine rum med møbler, der er knap så dystre, da det giver en følelse af, at rummets størrelse vokser.

Du skal derfor sørge for at indrette med lyse møbler, som er knap så markante og ikke stjæler din boligs rummelighed. Lyse møbler er også med til at minimere det kaos, der hurtigt kan komme i små rum. Hvis du er typen, der synes, det hurtigt bliver lidt kedeligt med hvidt i hvid, så kan du tilføje lidt farverige detaljer ved hjælp af nips og accessories, der skaber en hygge i dine rum, som et rent hvidt hjem har svært ved at hamle op med.  

Måske du allerede elsker små tæpper, skind, puder, plaider og hvad du ellers kan finde på af små nips-ting til hjemmet. Det kan være en fordel, når du indretter på minimal plads og gerne vil gøre dit hjem lidt mere varmt end et koldt, tomt hjem. Er du en person, der elsker farver, bør du derfor overveje at tilføje farver rundt omkring i boligen ved brug af eksempelvis billeder, puder, tæpper eller andet brugskunst. På den måde giver du dit hjem lidt mere liv uden at male dine vægge i mørke nuancer, som let får dig til at føle dig indelukket. Hos Møblér finder du eksempelvis et stort udvalg af billeder i form af håndmalede malerier, grafiske plakater eller verdenskort. Du kan også finde pyntepuder og andre ting, der kan pifte dine hvide vægge op.

Lys rummet op

Mørke og dystre farver får din stue til at skrumpe til minimal størrelse, og netop derfor er det en god idé at investere penge i at lyse rummet op. Det kan du gøre ved at tilføje lidt ekstra lys i din bolig ved hjælp af hvide vægge eller hyggelys og lamper rundt omkring i dit hjem. Du kan også gøre det ved at indrette i lyse nuancer, så hjemmet ikke føles tæt og indelukket.

Man skal aldrig spare på lyskilder, uanset hvor lidt plads der er at gøre godt med. Hvis du skal lyse din bolig op, skal du dog overveje, hvilke lamper du vælger. Det nytter nemlig ikke noget at tilføje tunge loftslamper eller standerlamper, som tager flere kvadratmeter af din allerede minimale gulvplads. I stedet for bør du købe flere væglamper eller bord- og skrivebordslamper, da de ikke stjæler pladsen, men dog skaber en hyggelig atmosfære i indretningen af din stue, dit soveværelse eller et andet rum i boligen.

Brug forhæng eller møbler til at opdele dine rum

Bor du i en etværelses lejlighed, eller har du brug for at have stue og soveværelse i ét rum? Så skab følelsen af to rum med et forhæng, du let kan trække frem og tilbage efter behov. Du kan også købe en reol og sætte dem op, så dit værelse opfattes som to forskellige rum med forskellige funktioner. Reolen kan du bruge til opbevaring af service eller tøj, alt efter hvad du lige mangler plads til og i hvilket rum, du vælger at bruge løsningen. Det er nemt og enkelt, og det koster ikke en formue.

Hos Møblér har vi forskellige løsninger, som opfylder dit behov. Vi har et stort udvalg til hjælp i alle husets rum, heriblandt skænke, reoler og andre opbevaringsløsninger. Prøv for eksempel vores Square-reolsystemer og skænke eller klik dig ind og se det store udvalg lige her. 

Square reol system i blå med træ låger

Opbevaringsplads under seng og sofa

Møblerne fylder størstedelen af din lille bolig, og resten har du fyldt op med nips og andre ting, så hvor skal du nu gøre af alt dit tøj, dine bøger, dit rene sengetøj og alt det andet, som du jo ikke kan undvære.

Hos Møblér råder vi dig til at finde en løsning på dette, da det hurtigt kommer til at virke rodet, hvis du ikke ved, hvor du skal lægge dine ting – noget som også påvirker opfattelsen af din boligs rummelighed. Du kan derfor vælge at pakke dine ting i kasser og stille dem under din møbler, hvorfor det også er en god idé at vælge møbler med afstand til gulvet. På den måde kan du gemme din ting væk, når du får gæster, eller du smide rodet under sofaen, hvis du ikke lige orker at rydde op, inden din bedstemor kommer på besøg.

Spejl dine rum større 

Spejle er effektive, hvis du vil skabe en fornemmelse af mere plads i din bolig. Det kan både give dine rum et bedre lysindfald ved hjælp af spejlets reflekterende lys samt give dig en opfattelse af, at din bolig er blevet tildelt et ekstra vindue. På samme tid er der mange, der kigger sig i spejlet flere gange om dagen, og så er det jo ganske smart, at der er spejle flere steder i boligen.

Spejle har flere forskellige funktioner, da de både er dekorative og praktiske, men de har også den egenskab, at de kan snyde dine rum større. Det skyldes, at spejlet reflekterer lyset og skaber en dybde i rummet, der får det til at synes væsentlig større, end det rent faktisk er. På den måde kan du formå at fordoble lyset i din bolig uden at ofre store beløb på indretningen.

Hos Møblér har vi et stort udvalg af spejle, som du kan vælge imellem. Om det er runde spejle, aflange spejle, spejle på fod eller til væggen, giver vi dig mulighed for at finde, hvad du leder efter. Du kan også vælge, om spejlet skal være med trærammer, hvidlakeret eller i sort højglans. Mulighederne er uendelige, og valget er dit. Du skal blot finde de spejle, som passer bedst ind i din bolig og i din indretning. 

Z-Cube & Tenzo

Z-Cube & Tenzo

Læs mere her
Oplev Danmarks længste spisebord – Skovby SM108

Oplev Danmarks længste spisebord – Skovby SM108

Læs mere her
Indret dit hjem med træmøbler og naturmaterialer

Indret dit hjem med træmøbler og naturmaterialer

Læs mere her
Skovby Møbler Stressless ZensiZone Egetæpper Natuzzi Jensen
© 2024 Møblér. All Rights Reserved | In2house A.M.B.A. | CVR.: DK31771269