14. august 2024
Hvis man skal tegne tingene lidt firkantet op, findes der to slags gæsteværelser: Dem, der er hyggelige, funktionelle og rare at være i, og dem, som mest af alt bare er en blanding af et opbevaringsrum og det sted, man har lidt dårlig samvittighed over at gemme mormor væk i, når hun er på besøg til jul. Og det er måske et validt gæt, at der findes flere af den sidste slags end af den første.
I bund og grund er det en skam, for gæsteværelset har potentiale til at være et af de rum, som på én og samme tid kan gøre en positiv forskel i hverdagen for hele familien.
Gæsteværelset kan med lidt omtanke og kreativitet være dét rum, hvor de mindre børn ser tegnefilm, hvor teenageren spiller computer med vennerne eller har veninderne til filmhygge, eller hvor mor eller far har malergrejet eller andre hobby-remedier stående.
Men det er selvfølgelig vigtigt, at man ikke glemmer, hvorfor det hedder et “gæsteværelse”. Det er først og fremmest gæsten og hendes velbefindende, det handler om, og det altoverskyggende hensyn, du skal tage, handler om sengen.
Sengen er gæsteværelsets vigtigste møbel. Ingen sætter pris på at tilbringe en weekend eller en ferieuge på en seng, som er ukomfortabel at ligge i – og selvom en madras på gulvet kan bruges i en snæver vending eller til børn, der ikke vejer det helt store, er det heller ikke noget, der får svigerforældrene til at klappe i hænderne af fryd.
Udfordringen i mange gæsteværelser er, at rummet typisk ikke er særligt stort. Og derfor vil en almindelig seng optage uforholdsmæssigt meget plads og reelt omdanne rummet til et ekstra soveværelse.
Du bør derfor overveje, om en sovesofa eller en daybed ikke er det bedste valg. Her får du det bedste fra alle verdener: En pladsbesparende løsning med høj liggekomfort.
Hos Møblér forhandler vi senge og sengeudstyr/-tilbehør fra en lang række kvalitetsproducenter – blandt andre Jensen, Compliments, Innovation Living og Trekanten-Hestbæk.
Læs også: Sådan vælger du den rigtige madras
Læs også: Test af sovesofa
Det er imidlertid vigtigt at minde sig selv om, at selvom det er gæsten, der er den vigtigste person, må hverdagen også gerne få lidt at skulle have sagt.
Det er – når alt kommer til alt – dig og din familie, der bor i huset og skal have en hverdag til at fungere på bedst mulig vis. Og det er ærgerligt, hvis det ekstra rum bliver noget, der ikke har nogen relevans, medmindre I har overnattende gæster.
Mange danskere arbejder i stigende grad hjemmefra i større eller mindre grad, og det er helt oplagt at bruge gæsteværelset som kontor. Det forudsætter bare, at du tager dig selv og din krop alvorligt.
Det er nemlig opslidende at arbejde på en måde, hvor der ikke er taget hensyn til din ryg, dine øjne og alle de andre dele af din krop, som er afhængige af, at du tænker over, hvad du byder dem.
De fleste af os ved godt, at det er vigtigt, at vi har en fornuftig arbejdsstation på vores job, men mange har det med at gå lige vel meget på kompromis, når det kommer til hjemmekontoret.
Så vælg et ordentligt bord og en god stol, og husk, at et godt lys også er vigtigt, når du skal sidde i mange timer og arbejde. Placér derfor dit bord et sted i rummet, hvor du udnytter dagslyset, og prioritér at anskaffe dig en god lampe.
Læs også: Inspiration til indretning af hjemmekontor
Mangler du en råd tråd i din indretning, har vi skrevet et blogindlæg om 5 populære indretningsstile, så du kan finde inspiration.
Den helt store risiko er, at gæsteværelset ender med at blive det rum, hvor I sætter de ting, der ikke er plads til andre steder. På den måde kan gamle møbler, aflagt tøj og legetøj og de bøger, I ikke rigtig nænner at skille jer af med (men som samler og holder på lige så meget støv, som de altid har gjort), ende med at præge gæsteværelset i en grad, så rummet ikke er udpræget hyggeligt at være i.
De rigtige skabe og kommoder kan afhjælpe lidt af den udfordring. Ved at gemme dine ting væk i lukkede skabe og i kommodens skuffer, kan du fjerne følelsen af pulterkammer. Det gælder både for dig, der bruger rummet som kontor, og for dine gæster. Vores Mistral og Edge by Hammel-serier byder på masser af muligheder for at finde den helt rigtige reol eller kommode (og i øvrigt også meget mere).
Apropos gæster: Husk i øvrigt om muligt at holde en skuffe eller to fri, så dine gæster har et sted at lægge deres tøj. Det samme gælder, hvis du har mulighed for at holde dele af en skabsfløj fri, så der er plads til bøjletøj. Og ellers kan en dekorativ knagerække også gøre en forskel.
Læs også: 4 idéer med skabe og reoler fra Mistral
Et af de møbler, det er nemt at glemme i relation til gæsteværelset, er borde. For hvorfor dog spilde plads (og penge) på borde i et rum, hvor de ikke tjener det store formål – måske bortset fra et skrivebord af en art?
Netop fordi de rent faktisk tjener et – eller rettere flere – formål. Tag sengebordet: Dine gæster bruger også briller, læser inden sengetid eller har brug for et glas vand. Og så er der bakkebordet, som er en fiks og praktisk løsning, der nemt kan flyttes efter behov.
Et andet møbel, som kan være praktisk – også i gæsteværelset – er en bænk. Ikke som vi kender dem fra haven, men som et siddemøbel, der også kan tjene et formål som opbevaringsmøbel. Nogle bænke fås nemlig med skuffer eller opbevaringsrum, og ellers vil sidde- eller overfladen både kunne bruges, når man skal tage tøj på – og når man skal have et sted at lægge sit tøj ved sengetid.
Indrømmet: Bænken kan være lidt urealistisk at få plads til – i hvert fald i et almindeligt (lille) gæsteværelse. Men hvis du har et gæsteværelse, hvor er meget plads – det kunne være i et loftsrum, i en kælder eller lignende – kan det være dét ekstra møbel, der giver rummet noget ekstra.
Læs også: 5 flotte sengeborde
Hvis du går lidt op møbler, er du med stor sandsynlighed også interesseret i æstetik. Og det kan vi godt forstå – møbler kan være enormt smukke.
Men det er vigtigt at holde sig for øje, at funktionaliteten også skal prioriteres. Ikke mindst i et rum som gæsteværelset, som skal kunne lidt af hvert. Hvis der er børn i familien, har de meget varierende behov i de forskellige aldre, men hygge har det med aldrig at gå af mode.
Tænk derfor over, om gæsteværelset også kan være børnenes “festsal” – det rum, som de leger, hygger og overnatter i, når der er venner og veninder på besøg. Det kræver typisk lidt overvejelser, for selvom rummet skal kunne bruges til eksempelvis videoaftener, skal det nemt kunne omdannes til et “voksenrum”, når gæsterne melder sig på banen. Det betyder blandt andet, at tv’et bør hænges op på en væg eller sættes ind i et skab, der kan lukkes, så det ikke stjæler dyrebare kvadratmeter i rummet.
Læs også: Indret det perfekte ungdomsværelse
Gæsteværelset er altså et rum, der kan opfylde mange behov og have mange funktioner – den store opgave ligger i at tænke tingene igennem og turde træffe fravalg.
Du er altid velkommen til at rådføre dig med din lokale møbelmand, som helt sikkert vil have input til, hvordan du kan indrette dit gæsteværelse, så du får mest muligt ud af rummet både når du har gæster, og når det er hverdag.
Læs også: Giv dit soveværelse en gedigen opdatering
Læs også: Inspiration til indretning af soveværelse