14. august 2024
Hvor skal du mon sove de næste 10-20 år? Det er helt centralt spørgsmål, som alle danskere bør stille sig selv. Sengen er et af hjemmets vigtigste møbler. Vi tilbringer gennemsnitligt 6-9 timer hver eneste døgn i sengen, og derfor gælder det om at finde nøjagtig den seng, der tilfredsstiller den enkelte. Du skal blive glad, når du kommer ind i soveværelset og får øje på din seng. Kort og godt dit yndlingsmøbel og din ”bedste ven” som skal sørge for, at du får den helt optimale søvn og restitution, så du kan komme igennem hverdagens strabadser og yde dit bedste i de vågne timer af døgnet. Og her handler det bestemt ikke kun om det visuelle udseende. Tværtimod betyder forhold som materiale, polster, størrelse, hårdhed, fjedersystem og lignende alt for selve liggekomforten – og det er ganske individuelt fra kropsform og -størrelse, hvad der er den rette løsning.
Et af de tilbagevendende dilemmaer ved køb af senge beror på den evige diskussion om, hvorvidt man bør investere i en box- eller kontinentalmadras. Hvad er bedst? Svaret er langt fra entydigt, og det afhænger ultimativt af, hvilke øjne der ser.
I denne guide giver vi dig en række skarpe råd til, hvad du bør kigge efter og være opmærksom på, så du kan blive klædt godt på til netop at træffe beslutningen om kontinentalseng eller boxmadras. Møblér er din lokale senge- og søvnspecialist, og vores fagligt kompetente personale står altid klar med kyndig rådgivning og vejledning, så du kan blive hjulpet godt på vej. Det er vores fornemmeste opgave at sikre, at du får den optimale søvn.
Læs også: Møblérs store sengeguide - bliv klædt godt på
Læs også: Hvor meget søvn skal du have om natten?
Senge- og madrasløsninger er næsten lige så forskellige som mennesker er forskellige. Vi er forskelligt bygget rent fysisk, har forskellige behov og præferencer og har hver vores fysiske skavanker og skader – alt sammen forhold, man bør tage højde for, når man skal vælge, hvilken madras eller seng der skal stå i ens soveværelse de næste mange år.
Det første råd i denne guide omhandler de praktiske forhold vedrørende valget af boxmadras. Boxmadrassen taler nemlig generelt til dig, der søger en meget praktisk, hurtig og samtidig velfungerende sengeløsning – lige nu og her. Det praktisk smarte ved boxmadrassen, som også gør den til en yderst populær seng blandt danskerne, er, at den grundet sin massive træramme omkring madrassen kun kræver montering af sengeben, og så har du faktisk dit færdige slutprodukt – en ganske fornuftig seng.
Denne nemme og smarte løsning betyder også, at du med boxmadrassen kan gøre et relativt godt og billigt køb, samtidig med at du er sikret høj kvalitet og liggekomfort afhængig af den specifikke madras’ opbygning og egenskaber.
Som fællesnævner for boxmadrasser er, at de udgør meget lette konstruktioner, hvilket betyder, at de er nemme at flytte rundt på. Et praktisk forhold, når man i hverdagen skal støvsuge bagved sengen eller ved eventuel flytning til ny bolig.
Hos Møblér fås boxmadrasser i alle højde-, bredde- og dybdemål, så de kan tilpasses netop din kropsbygning. Et godt eksempel på en smart og klassisk boxmadras er vores Restzone boxmadras bestående af to madrasser, der er sat sammen af en overliggende topmadras, der sikrer høj grad af liggekomfort. En praktisk løsning, der samtidig ligger i den lave ende af prisskalaen.
Så hvis du er draget af en nem og hurtig løsning, der kun kræver montering af ben, så er boxmadrassen det rette valg for dig. Det er der ingen ben i!
Vågner du ofte om natten? Læs mere om søvnløshed i vores blogindlæg og få 5 tips til en uforstyrret søvn 😴
For de fleste er prisen et afgørende parameter, når man er på udkig efter en sengeløsning. Det gælder om at komme længst og få mest for færreste mulige kroner, og hvis man kan få kvalitet til billig pris, har man gjort en god handel. Netop denne ligning udgør et mantra hos Møblér, og vi gør en dyd ud af at levere de bedste sengeløsninger til gode priser, hvor de fleste kan være med.
Som kort nævnt er boxmadrassen en relativt billig løsning, hvis du ønsker en seng, der lige akkurat kan dét, som en seng skal kunne. Boxmadrassen har oftest overkommelige vægt- og størrelsesmål og kan pga. sin simple udformning let findes til favorable priser.
Men ønsker du alligevel lidt mere seng for pengene, og har du en pengepung, der tilsvarende er lidt større, så du er i stand til og har lyst til at spendere lidt mere, så kan kontinentalsengen uden tvivl være et godt bud på den rette sengeløsning for dig.
Med en kontinentalseng får du så at sige ”både og”, da den rent faktisk inkluderer en boxmadras i sin konstruktion. Dette betyder selvsagt, at kontinentalsengen ofte har en større volumen og ikke mindst ligger i en højere vægtklasse end boxmadrassen, hvilket kan gøre den mere visuelt indbydende. Lidt firkantet sagt får du altså bogstaveligt talt mere seng for pengene, som man dog også skal lægge flere af ved købet.
Så søger du en seng, der kan rumme dig, din partner og måske endda et par børn eller hunden, så kan det være fornuftigt at investere i en stor kontinentalseng som eksempelvis vores luksuriøse og rummelige Jensen Exact kontinentalseng med hævesænke-system og kvalitetsmadras, der giver kroppen optimal støtte og liggekomfort.
Er du omvendt single og ønsker en sengeløsning til en god pris, der lige passer til en enkelt person, og hvor du samtidig kan brede dig, så kan boxmadrassen meget vel være et godt bud. Tag f.eks. et kig på en af vores stilrene Zensizone boxmadrasser, de er enkle og praktiske, og som med sin højde og den dertilhørende topmadras i høj kvalitet skaber perfekte liggeforhold for din krop.
Læs også: Giv dit soveværelset en gedigen opdatering.
Selvom sengen som udgangspunkt har til formål at sikre de bedste betingelser for en optimal nattesøvn, er den samtidig et møbel på lige fod med sofaen, spisebordet eller skænken. Sengen afspejler altså også en æstetisk funktion, som man bør tage højde for, når man står over for valget mellem boxmadrassen eller kontinentalsengen.
De to sengeløsninger har hvert deres æstetiske udtryk, der adskiller sig fra hinanden i kraft af form og detaljegrad. Med boxmadrassen får du et meget simpelt og minimalistisk design, da vi her har at gøre med én enkelt madras, der varierer i højde, bredde og dybde. Kontinentalsengen afspejler som helstøbt sengeløsning ofte langt flere designmæssige detaljer, der rent visuelt gør den mere indbydende og særlig. Det kan altså være en god idé at tænke din soveværelses stilmæssige indretning ind i købsbeslutningen, så du sikrer dig, at dit valg af seng kommer til at passe perfekt til dit øvrige interiør i rummet. Et godt eksempel på en sengeløsning, der æstetisk udtrykker luksus, er vores Restzone Kontinental, der med sin høje ryg, brede madras og enkle stålben skaber et elegant og smukt design, som passer ind i det moderne indrettede soveværelse.
Læs også: Sådan vælger du den rigtige madras.
Et af de mest afgørende og oftest italesatte faktorer, man bør have in mente, når man skal vælge mellem boxmadras eller kontinentalseng, er graden af komfort. Netop dette forhold er definerende for de to sengeløsninger, og det er bl.a. dette aspekt, som er årsag til deres differentierede prisklasser.
Boxmadrassen er som sagt en simpel sengeløsning med én enkeltmadras, der kan variere i størrelsesmål, men som ud over tilkøb af eventuel topmadras ikke har flere lag. Omvendt består kontinentalsengen af en tretrinsraket af lag, da konstruktionen kort sagt har en ekstra madras. Det nederste lag udgør en boxmadras, hvorpå der ovenover lægges en springmadras, hvilket til sidst toppes med en topmadras, som fuldender en behagelig sengeløsning, der forkæler din krop og garanterer ultimativ komfortfølelse. Samtidig betyder trelagskonstruktionen, at kontinentalsengen visuelt syner af mere og ofte er højere, så du rent faktisk står ud af sengen om morgenen fremfor op af sengen. Se eksempelvis vores luksuriøse ZensiZone++ Family Bed, der med sine syv zoner, højde og klassiske design er det oplagte valg for dig, der ønsker at gøre lidt ekstra for din krop – og i sidste ende din nattesøvn.
Læs også: Er det tid til at udskifte din seng med en ny?
Se vores store udvalg af kontinentalsenge
Vi runder denne guide af med et af de vigtigste råd for dig, der søger din drømmeseng i junglen af boxmadrasser og kontinentalsenge. Du skal ligge og sove i din seng hver dag resten af livet, så derfor er det altafgørende, at du har en fysisk fornemmelse af, hvordan det rent faktisk føles og opleves at ligge i den – før du foretager det endelige køb. Derfor er det vigtigt, at du kommer ind i din lokale Møblér-butik og afprøver sengene under beslutningstagningsprocessen.
Senge- og madrasløsninger er næsten lige så forskellige, som vi mennesker er forskellige, og vores personale er derfor også uddannet i at kunne rådgive og vejlede ud fra individuelle behov og ønsker. Så tøv ikke med at kontakte eller besøge os – vi står altid til rådighed og ønsker kun at finde frem til en sengeløsning, der giver dig den optimale nattesøvn, og som leverer et tilfredsstillende svar på spørgsmålet om, hvor du skal sove de næste 10-20 år.
Se også vores store udvalg af elevationssenge, plansenge og familiesenge.
God fornøjelse – og godnat!