0
Din indkøbskurv

Opdaterer kurv

stk. a

-
+

Tilkøb:

stk. a

Din kurv i alt (ex. fragt)

Handel videre

Gå til kurven
Dankort VISA VISA Elektron American express Santander Mobilepay

Inspiration til garderoben: 10 bud på lækre indretninger af garderoben

15. april 2024

10 bud på inspiration til garderoben

Hos Møblér er vi klar over, at garderoben kan være tricky at indrette, fordi den skal være praktisk og kunne gemme dit rod væk, men du vil helt sikkert stadig gerne have, at den passer til din indretningsstil. Alt i alt: den perfekte garderobe 😍

 Af denne årsag kommer vi her med 10 bud på indretning af garderoben, som du meget gerne må stjæle idéer fra 😉

Vi håber, at vi kan give dig lige netop dét, som du mangler for at kunne indrette din nye garderobe. Hvis det ikke er tilfældet, står vi klar med åbne arme i vores Møblér-butikker til at hjælpe dig 💚

Indtil vi ses: God læselyst! 

 

1. Indret med et smalt skab 

Har du brug for hjælp til indretning af din garderobe, kan du overveje, om du skal indrette den med et smalt skab som dette. Skabet giver et symmetrisk udtryk i garderoben, og det giver plads til opbevaring af det rod, som du ikke vil have liggende fremme 😉

Er det smalle skab lige småt nok til dit behov, kan du også tjekke vores udvalg af kommoder til garderoben ud. Det giver plads til mere opbevaring og kan nemt indrettes med et spejl over sig. Lyder det ikke som et lækkert setup? 🤪

2. Indret med en skænk 

Særligt denne fine skænk giver et naturligt & æstetisk udtryk i din entré. Skænken er visuelt flot, men er også praktisk som opbevaringsløsning til huer, vanter, tørklæder og alt andet gejl, som du skal bruge på vej ud af døren 💨

Du kan også hænge knager omkring din skænk for at give et symmetrisk udtryk samt have plads til at hænge jakker, eller du kan hænge et spejl, så du lige kan få et sidste tjek af din fremtræden på vej ud af døren 😍

3. Indret med spejle 

Apropos spejle! De er også helt geniale at bruge til indretningen af din nye garderobe. Du kan hænge ét stort spejl i garderoben for at få den til at synes større, eller du kan hænge flere spejle op i forskellige størrelser. Så kan vi garantere dig for, at du får en moderne garderobe, som alle dine gæster kommer til at snakke om 👑

Vi har et flot udvalg af spejle hos Møblér. Vi har blandt andet runde spejle som dem på billedet, men vi har også kvadratiske og rektangulære spejle, hvis du har brug for at kunne tjekke hele outfittet ud fra top til tå.  

4. Indret med garderobeskab

Har du en forholdsvis åben garderobe i din entre, har du måske allermest behov for at kunne gemme alt dit rod væk bag lås og slå. Hvis det er tilfældet, kan du med fordel overveje et stort, flot garderobeskab. Garderobeskabet giver dig mulighed for at holde en simpel garderobe ryddelig, så du ikke skal bekymre dig om rod i en hektisk hverdag 🏎️

📢📢📢 OBS til dig med sparsom plads i din garderobe:

Garderobeskabet virker også pladsbesparende, hvis du har en mindre garderobe med begrænset gulvplads. Har du derfor brug for inspiration til garderobeplads i en 1-værelses lejlighed, kan du overveje denne løsning.

5. Indret med en bænk

Er din garderobe indrettet som en gang, kan du med stor fordel overveje at anskaffe dig en bænk. Bænken fylder gangen ud, så den ikke synes tom - også får du naturligvis en garderobe med siddeplads. Vildt luksus! Bænken har også andre formål, som at du kan stille dine sko under bænken, så de ikke fylder i hele garderoben. 

 

Den perfekte garderobe må klart være den, hvor du kan sætte dig til rette for at tage sko og overtøj - så skynd dig ud i én af vores Møblér-butikker for at finde den rigtige bænk til din garderobe 🛋️

6. Indret med hylder

Er du til en simpel garderobe, hvor du har har behov for opbevaring, kan du overveje at indrette garderoben med hylder. Med et par fine hylder og en plante eller to kommer man langt, så vil du have en nem løsning til at spicy din garderobe op, skal du helt sikkert have fat i nogle af vores fine hylder i sortimentet 🌻💚

7. Indret med reolopstilling 

Hos Møblér har vi et væld af forskellige reolopstillinger, som du kan overveje at pryde din garderobe med. Reolopstillingerne er smarte, fordi du kan kombinere en smart opbevaringsløsning med lige det boligtilbehør, som passer til din indretningsstil 😄

8. Indret med skoskab

Er du én af dem, der har 100 par sko ståene fremme, men du bruger måske kun 3 forskellige par? Det kender vi godt, og derfor synes vi selvfølgelig, at et skoskab i din garderobe er den helt rigtige løsning. Skoskabet er med til at bidrage til den minimalistiske garderobe fri for rod - og det kan vi godt li' 🤤

Har du brug for andre opbevaringsløsning til din garderobe i entréen, kan du se vores sortiment på webshoppen - eller besøge én af vores Møblér-butikker

9. Indret med skuffer

Skuffen er endnu en genialt opbevaringsløsning. Her kan du gemme handsker, pung og nøgler ned, så du har dem lige ved hånden, når du skal ud af døren!

For at skabe en sammehæng i din garderobe kan du overveje at kombinere skuffen med et spejl eller en hattehylde. Alternativt kan du undersøge, om du skal have et større opbevaringsmøbel, hvis du har plads til det 

10. Indret med bogkasse

Bogkassen er et fleksibelt møbel, der kan bruges de fleste steder i hjemmet - og garderoben er ingen undtagelse! Skab et fint hjørne med bogkassen, hvor du kan sætte en plante og fylde den med ting og sager, der passer ind i din entré. Bogkassen fås i mange forskellige farver og opstillinger, så du har mulighed for at tilpasse den din helt egen stil ❤️💛💚💙💜🧡

Vi håber, at dette blogindlæg har været med til at inspirere dig til en ny garderobe præcis, som du gerne vil have den. Og husk at vi altid står klar med åbne arme & kydig vejledning i vores Møblér-butikker 💚

Vi ses 😁